Infrastruktur
Grønt lys for skoleklasser og idrætsforeninger i grænsekontrollen

Den svenske regering har ændret forordningen, således at børnegrupper, der ledsages af en ansvarlig voksen, har ret til at passere ID-kontrollen ved og stige på toget eller færgen på vej mod Sverige. Foto: News Øresund – Anna Palmehag
I praksis har det fungeret på denne måde, men i midten af april besluttede den svenske regering også formelt, at børn som rejser i en gruppe med en ansvarlig voksen – f.eks. skoleklasser og idrætsforeninger – skal kunne passere ID-kontrollerne ved Københavns Lufthavn uden at fremvise ID-dokumenter.
Allerede i januar meddelte den svenske infrastrukturminister Anna Johansson (S) og transportminister Hans Christian Schmidt (V), at de havde løst problemet, hvor eksempelvis skoleklasser, idrætsklubber eller andre foreninger på udflugt ikke kunne rejse mellem Sverige og Danmark uden at samtlige børn havde pas med. Dette havde bl.a. berørt dem, som ville tage toget fra det øvrige Danmark via Skåne til Bornholm.
Ministrenes aftale har nu resulteret i, at den svenske regering har ændret forordningen, således at børnegrupper, der ledsages af en ansvarlig voksen, har ret til at passere ID-kontrollen ved Københavns lufthavn, Helsingørs havn eller Hovedbanegården og stige på toget eller færgen på vej mod Sverige.
Det kræves dog, at den ansvarlige voksne medbringer en fortegnelse med alle børnenes persondata, hvoraf det også fremgår, at skolen og foreningen har fået værgens tilsagn til, at børnene ”er under den medfølgende voksnes opsyn og varetægt”.
News Øresund – Anna Palmehag
Fakta: ID- og grænsekontrol
ID-kontrollen gennemføres af transportørerne, bl.a. DSB/Skånetrafiken, HH Ferries og busselskaber, som ska garantere, at ingen rejsende kan tage fra Danmark til Sverige uden gyldigt ID-bevis. Ved ID-kontrollen er følgende dokumenter gyldige:
– Pas
– Nationalt ID-kort udstedt i Norden eller EU/EES
– Kørekort udstedt i Norden eller EU/EES, forudsat at det er forsynet med foto og oplysning om identitet.
– Svensk SIS-mærket ID-kort
– ID-kort udstedt af statslig myndighed, f.eks. Skatteverket/SKAT
– ID-papirer udstedt uden for Norden eller EU/EES, som opfylder visse krav – f.eks. hvad foto, fuldt navn, nummerering og underskrift.
Den indre grænsekontrol gennemføres af politiet, som afgør om de rejsende har ret til at rejse ind i Sverige. Ellers skal de rejse tilbage eller søge asyl i Sverige. I grænsekontrollerne er følgende dokumenter gyldige:
– Pas
– Nationalt ID-kort (gælder for EES/EU/Schengen-borgere)
– Nordiske kørekort
Dette gælder for børn
– Børn kan få lov til at passere ID- og grænsekontrollerne uden egne ID-dokumenter, hvis de rejser sammen med forældrene, forudsat at forældrene kan bevise, at de drager omsorg for barnet.
– Derudover kan børn, som deltager i en organiseret kortere grupperejse med skolen eller en forening passere ID- og grænsekontrollerne uden egne ID-dokumenter, hvis de rejser sammen med en voksen, der medbringer en fortegnelse over samtlige børns ID-dokumenter. Af dokumentet skal det også fremgå, at skolen eller foreningen har fået forældrenes tilsagn til, at børnene står under den voksne persons opsyn og varetægt. Børnene skal være EES-borgere, eller – hvis de har opholdstilladelse i en EES-stat – skal en særlig blanket anvendes.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
