Følg os på

Turisme/kultur

Guide: Weekendtips til Skåne

Publiseret

 

Margot Wallström, styrelseordförande för Lunds universitet sedan april 2012

En af deltagerne på Nordisk Forum i Malmö er Margot Wallström, som har arbejdet imod seksuel vold i konflikter. Foto: Lunds universitet – Kennet Ruona

Flere tusinde feminister besøger Malmø og årets første sommerfestivaler står for døren. Her er News Øresunds bedste tips til den kommende weekend.

Flere tusinde feminister til Malmø
En bølge af feminisme skyller ind over Sverige. Ved Europaparlamentsvalget blev et feministisk parti for første gang indvalgt i parlamentet, og nu er Malmø vært for en stor fællesnordisk konference om ligestilling. Nordisk Forum samler nogle af landets – og verdens – mest engagerede forkæmpere for kvinders rettigheder. På lørdag taler for eksempel Sapat Pal Devi, som startede Gulabi-banden i Indien. Klædt i lyserøde saris og med stokke i hænderne gik gruppen til kamp mod den udbredte kvindeundertrykkelse i lokalsamfundet. Andre deltagere er Margot Wallström, som har arbejdet imod seksuel vold i konflikter, og UN Womens chef Phumzile Mlambo-Ngcuka. Nordisk Forum afholdes i Malmö Arena. Nogle aktiviteter, som fremvisningen af feministisk film, er gratis. I Folkets park arrangeres der også en alternativ og helt gratis feministisk festival.
Nordiskt Forum. Malmö Arena. 12.–15. juni.
Feministisk Festival. Folkets Park, Malmø. 12.–14. juni.

Svensk fotograf portrætterede Mandela
Fredag den 13. juni er der fernisering på Dunkers kulturhus i Helsingborg. Museet åbner en stor retrospektiv udstilling om den svenske portrætfotograf Hans Gedda. Han er kendt for sine ukonventionelle portrætter af fremtrædende svenske og internationale personer. Hans Gedda fik sit gennembrud i 1967, da han portrætterede forfatterne Sara Lidman og Tove Jansson. I løbet af sin lange karriere har han blandt andet mødt og fotograferet Olof Palme, Angela Davis, Andy Warhol, Monica Zetterlund og Nelson Mandela.
Hans Gedda: Porträttfotografen. Dunkers kulturhus, Helsingborg. 14. juni.

Wanås overtager udstilling efter brand
Den svenske kunstner Helene Billgren arbejdede med en udstilling til Grafikens Hus i Mariefred, da en voldsom brand ødelagde hele kunsthallen. Nu har hun gjort udstillingen færdig, og i sommer ses den på Wanås Konsthall i Nordskåne. For Good And For Bad er Helene Billgrens første udstilling med grafik, men hendes motiver har ikke forandret sig. De fleste værker forestiller unge piger i mystiske landskaber. De bevæger sig i naturen eller sidder stille og kigger på noget. Nogle af dem fisker. Helene Billgrens udstilling åbner den 14. juni. Samme dag vises danseforestillingen These are bodies.
Helene Billgren: For Good And For Bad. Wanås Konsthall. 14. juni.
These are bodies, These are motions, This is the place. Danseforestilling med Rachel Tess och Benoît Lachambre.
Wanås Loftet.
14. juni.

Gratiskoncerter hele sommeren
Hver sommer tilbyder Malmø kommune en række kulturelle oplevelser helt gratis. I flere af byens parker er der teaterforestillinger, koncerter og børneforestillinger op til flere gange om ugen. Programmet hedder Sommarscen Malmö, og er især knyttet amfiteateret i Pildammsparken. Årets program starter på lørdag. Da tager Teater Aphra børnene med på en vandreforestilling i Kungsparken og ved kanalen bliver der sunget opera.
Sommarscen Malmö. Pildammsparken, Kungsparken mm. 14. juni – 9. august.

Årets første sommerfestivaler
Hele sommeren arrangeres der en række små og store musikfestivaler i Skåne. Der tilbydes noget for enhver smag, uanset om man er til hård rock eller blød jazz. I weekenden inviterer sangeren Gunhild Carling ind til Stockamöllan Swing & Jazz Festival med nogle af genrens største svenske navne. Hun bor selv i den lille by ved Rønne å, og samler dygtige musikere omkring sig. Normalt bliver der jammet og danset til langt ud på natten. Lidt længere syd på arrangerer Mossagården i Veberöd en økologisk festival med musik, poesi og god mad. Festivalen er kendt for dets landlige, fredfyldte atmosfære, og for at byde børnefamilier velkommen.
Stockamöllan Swing & Jazz Festival. Stockamöllan. 13.-15. juni.
Mossagårdsfestivalen. Mossagården, Veberöd. 13.-15. juni.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Valg i Sverige8 timer ago

Svensk valggyser: sandsynligt regeringsskifte, men få mandater skiller

Det svenske rigsdagsvalg blev ekstremt jævnt. Da 6.233 ud af 6.626 valdistrikter var talt op mandag morgen, skilte der tre...

Politik3 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige3 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur3 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur3 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund4 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige4 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.