Ejendomme
Hel turistø i Blekinge sælges til lavere pris end Københavns dyreste lejlighed

Turistøen Tjärö i Blekinge er til salg som en helt privat ø med 19 bygninger, restaurant og konferencecenter. Foto: Flickr – Andreas Ahrens (CC BY 2.0)
En luksuslejlighed i Nordhavnen eller en hel turistø i Blekinge skærgård med egen restaurant, konferencecenter og 19 bygninger? Det klassiske turistparadis Tjärö i Blekinge er til salg. Sælgerne indikerer at prisen er omkring 22,4 millioner danske kroner.
I ugen blev det offentliggjort at Tjärö i Blekinge skærgård er til salg og sælgerne indikerer, at de forventer sig 28 millioner svenske kroner, svarende til 22,4 millioner danske kroner. Prisen kan sammenlignes med at Københavns dyreste lejlighed, som bliver bygget i The Silo i Nordhavnen, netop er blevet sat til salg for 30 millioner kroner.
Tjärö omfatter 310 hektar, hvoraf en fjerdedel udgør selve øen, mens resten er tilhørende vand rundt om øen. Øen har været beboet siden midten af 1600-tallet og der findes dele af en gammel gård blandt de nuværende bygninger.
I 1939 blev Tjärö købt af Svenska Turistföreningen som udviklede øen med et turistcenter med klassiske røde træhuse. I 2008 overtog en turistvirksomhed øen og byggede et konferencecenter.
I dag består øen af 8 større og 11 mindre bygninger med restaurant og konferencecenter. Der bor ikke andre på Tjärö. Turistvirksomheden har nu besluttet sig for at sælge hele øen inklusiv bygninger. (News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark9 måneder agoFem partier i København vil forhandle med regeringen om en ny metrolinje til Rigshospitalet og Brønshøj – Øresundsmetro nævnes ikke
