Politik
Historisk investering i ældrepleje og store skattesænkninger i det svenske finanslovsforslag
Historisk stort tilskud til svensk ældrepleje, ekstra bidrag til kultur som støtte under coronakrisen, milliarder til udskudt pleje og strengere krav til lediges jobsøgning. Desuden sænkes indkomstskatterne med 13,5 milliarder svenske kroner. Dette er nogle af dele fra dette efterårs budgetforslag, der blev præsenteret i denne uge.
I løbet af ugen blev dele af den svenske regerings finanslovsforslag præsenteret. Det samlede budget forelægges Riksdagen den 21. september. Forslagene er aftaler mellem den svenske regering og koalitionspartierne Centerpartiet og Liberalerna.
Svensk ældrepleje foreslås opgraderet, da 7,4 milliarder svenske kroner afsættes til kommunernes ældrepleje i 2021. Af disse penge er 4 milliarder kroner et permanent årligt tillæg.
Regionerne modtager også milliarder i tilskud for at kunne gennemføre udskudt behandling inden for sundshedsvæsenet under coronakrisen.
Onsdag blev øgede kulturinvesteringer præsenteret i form af 1,5 milliarder svenske kroner som støtte til kulturinstitutioner, som har mistet indtægter under coronapandemien. Derudover blev der præsenteret ekstra permanente satsninger på flere museer og kulturaktører, blandt andet vil regeringstilskuddet til Form/Design Center i Malmø være permanent for at styrke centret som mødested og knudepunkt for arkitektur, design og håndværk i det sydlige Sverige.
Budgettet indeholder også forslag med det formål at øge incitamenterne for de ledige til at ansøge om samt tage ufaglærte job og øge tilsynet med udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikringen.
Det komplette finanslovsforslag præsenteres den 21. september. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
