Okategoriserade
Historisk stor politindsats og store afspærringer inden fredagens EU-topmøde i Gøteborg

4.000 politibetjente fra hele Sverige vil være på plads for at sikre de 25 stats- og regeringschefers sikkerhed. Foto: News Øresund
Fredag afholdes der EU-topmøde i Göteborg og svensk politi forbereder sig til det der vil blive en af de største politindsatser i svensk historie – blandt andet ved at give danske livvagter politimæssige beføjelser. Stora dele af byen bliver desuden lukket ned i løbet af fredagen.
Når Sveriges statsminister Stefan Löfven (S) er vært for EU-topmødet i Göteborg fredag, vil 4.000 politibetjente fra hele Sverige være på plads for at sikre de 25 stats- og regeringschefers sikkerhed, der ankommer torsdag og fredag. I lyset af de voldelige demonstrationer på EU-topmødet i Göteborg i 2001 og terrortruslen ved begivenheder som denne bliver det en af de største politimæssige indsatser gennemført i Sverige nogensinde.
E6 fra lufthavnen til byen vil blive lukket helt i en time fredag morgen og eftermiddag. Politiet har også opfordret indbyggerne i Göteborg til at arbejde hjemmefra, hvis det er muligt, og flere skoler bliver lukket i fredag. Derudover er det blevet advaret om at al offentlig transport vil blive ramt af forsinkelser.
Politiet fortæller DN, at de vurderer risikoen for terrorhandlinger eller voldelige demonstrationer som værende lav, men at politiindsatsen alligevel stadig vil være langt mere omfattende end på både EU-topmødet i 2001 og da organisationen Nordiska Motståndsrörelsen demonstrerede i byen i efteråret. Der er desuden taget imod hjælp fra dansk side gennem også at bruge danske bodyguards.
– De får politimæssige beføjelser og er under svensk ledelse. Andre livvagter er også på plads, men de har ikke de samme beføjelser, siger Felix Andåker fra svensk politi i en kommentar til DN.
EU-topmødet skal diskutere “fair jobs” og tilvækst og forhandlingerne sker i Eriksbergshallen på Hisingen i Göteborg. (News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
