Danmark
Høj vækst i Danmark i 2024 viser nye tal
Det danske bruttonationalprodukt for fjerde kvartal 2024 steg med 1,8 pct. og er 0,2 pct. højere end tidligere antaget. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Dermed ender den samlede BNP-udviklingen for 2024 på 3,7 pct. Væksten skyldes især industrien og medicinalindustrien.
Danmarks BNP voksede med 1,8 pct. i fjerde kvartal 2024 ifølge Danmarks Statistik, der udkom med en opgørelse af nationalregnskabet tidligere på ugen. Efter en korrigering for prisudvikling og sæsonbevægelser er BNP for fjerde kvartal 0,2 procentpoint højere end den sidste beregning.
BNP for hele 2024 steg med 3,7 procent i forhold til sidste år. Væksten er dermed opjusteret med 0,1 pct. end den foregående opgørelse. Opjusteringen er usædvanlig ifølge cheføkonomen i Dansk Erhverv Tore Stramer.
”Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi,” udtalte Tore Stramer til Ritzau via Politiken.
I det fjerde kvartal er det især importen, der er vokset markant mere end først antaget. Det havde en vækst på 4 pct., hvilket er en opjustering på 3,3 pct. Særligt indkøb af patenter og fly lå til grund for korrigeringen i importen. Eksporten steg med 3,4 pct. i fjerde kvartal og med 7,5 pct. under hele år 2024. Det er i høj grad drevet af medicinalindustrien og søfart.
Den svenske økonomi voksede også i 2024, men på et lavere niveau end den danske. I fjerde kvartal 2024 steg BNP med 0,8 pct., som dog er en stigning på 2,4 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2023. Hele år 2024 øgede med 1 pct. sammenlignet med året før ifølge tal fra den svenske statistikmyndighed SCB, som udkom i februar.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
