Sverige
Hvis krigen kommer: Blekinge er klar med en stor evakueringsplan
Omkring 100.000 indbyggere ud af Blekinge läns 148.000 indbyggere kan være nødt til at forlade området i Sydøstsverige i tilfælde af krig. Det viser en storstilet evakueringsplan, som länsstyrelsen har lavet med en række andre offentlige aktører i länet.
I planen fremgår det hvilke myndigheder, der er ansvarlige for hvad i länet (hvad der tidligere svarede til et amt i Danmark), hvis der skulle komme en krise eller i værste fald krig. Den beskriver også, hvem der skulle kunne behøve hjælp i sådanne situationer.
”Vi er nødt til at kunne beskytte civilbefolkningen,” udtaler Peter Ryman, forsvarsdirektør i Länsstyrelsen Blekinge, til Sveriges Radio.
Det er rundt regnet 35.000 personer, som skal blive i Blekinge, hvis en krise skulle komme, står der i planen. Det kan for eksempel være sundhedspersonale, redningstjenesten eller vvs-installatører. Det betyder at resten af indbyggerne i Blekinge, svarende til cirka 110.000, skal kunne evakueres, hvilket kan blive ekstra udfordrende med tanke på de mange beboede øer i Blekinge, pointerer Peter Ryman.
”Bare man kigger på Trossö (en ø udenfor Karlskrona, red.), hvor vi sidder lige nu. Den er forbundet med en bro, så der må man måske evakuere folk tidligt, hvis der skulle ske noget med broen,” siger han.
Folk, der benytter sig af færgetrafikken omkring øerne, skal muligvis også evakueres tidligt ifølge Peter Ryman.
Länsstyrelsen har samarbejdet flere myndigheder såsom Karlskrona Kommune, Region Blekingen, Försvarsmakten og Polismyndigheten, skriver styrelsen i et opslag på LinkedIn.
(News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
