Følg os på

Ejendomme

I næste uge samles Greater Copenhagen i Cannes

Publiseret

 

Mipim foto Jenny Andersson

Region Hovedstadens formand Sophie Hæstorp Andersen (S), Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) og Københavns Overborgmester Frank Jensen (S) på ejendoms- og byudviklingsmessen Mipim i 2014. Den 15-18 marts er det tid igen, når København og Skåne deltager med en fælles stand med navnet Greater Copenhagen Malmø Region. Foto: News Øresund – Jenny Andersson

Ejendom- og byudviklingsmessen Mipim i Cannes starter på tirsdag og traditionen tro deler København og Skåne stand. I år bliver det under navnet Greater Copenhagen Malmö Region. Cirka 300 politikere, embedsmænd og erhvervsfolk fra regionen deltager.

Den fælles stand på ejendoms- og byudviklingsmessen Mipim i Cannes skifter navn i år. Tidligere har den heddet Øresund Region og de sidste par år Copenhagen Malmø Region, men i år skal den hedde Greater Copenhagen Malmø Region.

”Vi har været langt omkring for at nå i mål. Der har været forskellige ønsker. Også fra de to partnerkredse. Vi har jo et tæt samarbejde med erhvervslivet og kan ikke kun tage hensyn til de politiske ønsker,” siger Louise Svensson, erhvervslivskonsulent på Erhvervskontoret i Malmø kommune, til News Øresund.

Diskussionerne om det dansk-svenske Greater Copenhagen samarbejde som pågik i løbet af efteråret smittede også af på Mipim-samarbejdet. I august når planlægningen af Mipim-deltagelsen gik i gang, var der skepsis både fra de svenske politikere og virksomheder, fortæller Louise Svensson.

”Men der har været en vilje til samarbejde selvom processen har været lidt mere turbulent end tidligere. Men nogle gange er det godt at få rystet posen lidt.”

Som noget nyt i standen i år, er der blevet lavet en fælles film om regionen i stedet for at præsentere hver og en for sig.

”Udgangspunktet er at blive mere konkrete om hvad vi er dygtige til i den her region. Og vise hvorfor investorer og virksomheder skal etablere sig her. Vi ville komme tættere på vores kerne. Byer og regioner fortæller gerne stort set de samme ting, men vi vil prøve at gøre det lidt anderledes selvom det ikke bliver noget revolutionerende andet,” siger Louise Svensson.

(News Øresund – Thea Wiborg)

Fakta Mipim

Ejendom- og byudviklingsmesse Mipim afholdes hvert år i Cannes. I år den 15.-18. marts. Messen har omkring 21.500 deltagere fra cirka 90 forskellige lande.

Copenhagen Capacity og Malmø kommune har i mange år samarbejdet om en stand på messen og har omkring 20 partnere og 35 sponsorer fra ejendomsbranchen.

Partnere: Arkitektgruppen, Briggen, By og Havn, Carlsberg Byen, Skandia Fastigheter, Helsingborg stad, Københavns Kommune, Invest in Skåne, Lunds kommune, MT Højgaard, Midroc, NPV, Region Hovedstaden, Skanska, Vasakronan, Wihlborgs, Ålborg Kommune.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund4 dage ago

Internationale jobsøgende ser muligheder i Øresund-regionen – men der er stadig grænsehindringer

International Citizen Day i Lund samlede arbejdsgivere, den offentlige sektor og jobsøgende samme sted. Arrangementet var specifikt for det internationale...

Politik6 dage ago

Danmarks nye regering får debut på Folkemødet

Den langtrukne regeringsdannelse har gjort det svært for arrangører på Folkemødet – som i Sverige modsvarer til Almedalsveckan – at...

Øresund1 uge ago

Greater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner

Det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen, der kan fejre 10 års jubilæum, ermed sine 4,6 millioner indbyggere den mest folkerige...

Øresund1 uge ago

Greater Copenhagens direktør valgt ind i Øresundsinstituttets bestyrelse

På Øresundsinstituttets årsmøde torsdag blev fem nye medlemmer valgt til bestyrelsen: Jan Juul Christensen, Greater Copenhagens managing director, Ulrika Hallengren,...

Erhverv1 uge ago

Copenhagen Malmö Port henter ny administrerende direktør fra det dansk-svenske rederi Molslinjen

Den 1. juni tiltræder Kristian Durhuus som ny administrerende direktør for havneselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP). Han er i dag...

Okategoriserade1 uge ago

Ukraine køber 20 Jas Gripen-fly af Sverige

Sverige vil sælge 20 Gripen E-fly til Ukraine. Det annoncerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna)...

Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Arbejdsmarked2 uger ago

Lysere økonomisk situation i Skåne, viser ny rapport

Tegn på en økonomisk genopretning kan mærkes i Skåne. Erhvervssektoren vokser, arbejdsløsheden falder, og især udenlandskfødtes position på arbejdsmarkedet er...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.