Øresund
Ingen millionbøder for manglende ID-kontrol

25 af de 26 sager hvor transportselskaber har været mistænkt for at ikke have gennemført ID- kontrol af passagerer fra Danmark til Sverige, er blevet afskrevet. Foto: News Øresund
25 af de 26 sager, hvor passagerer på vej fra Danmark til Sverige ikke har haft gyldig legitimation, er blevet afskrevet uden at transportselskaberne har fået bøder. Det rapporterer Sydsvenskan.
”Vi har afskrevet de fleste sager” siger Henrik Olars på Transportstyrelsen til Sydsvenskan.
Sagerne er blevet afskrevet eftersom det anses at transportselskaberne har haft rimelige forklaringer til hvorfor de 25 personer er kommet til Sverige uden godkendt legitimation. Yderligere en sag undersøges stadigvæk af politiet og det handler om Bergkvarabuss, hvor en chauffør ikke ville tvinge en teenager med tyndt tøj på til at stå af bussen og gå ud i 12 minusgrader, som der var på det aktuelle tidspunkt.
Det indebærer at Skånetrafiken, DSB og Scandlines slipper for at betale sammenlagt 1,2 millioner svenske kroner i bøder for de 25 sager, hvor grænsepolitiet i Sverige mener trafikselskaberne ikke har opretholdt ID-kontrollen.
Siden den 4. januar i år er der indført et såkaldt transportøransvar, der indebærer at busser, tog og færger fra Danmark til Sverige skal kontrollere, at passagererne har gyldig legitimation inden de stiger ombord. Personer der ikke har pas eller anden godkendt ID må ikke komme med til Sverige. Hvis et transportselskab overser at en person har ugyldig eller mangler ID, kan selskabet blive pålagt en sanktionsafgift på 50.000 svenske kroner. (News Øresund)
Billedtekst:
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
