Følg os på

Forskning

Internationalt havinstitut åbner i Malmø

Publiseret

 

Sveriges vicestatsminister samt minister for internationalt udviklingssamarbejde og klima, Isabella Lövin (S), indviede i dag WMU-Sasakawa Global Ocean Institute i Malmø. Instituttet skal være internationalt samlingspunkt for forskning, industri og politik med henblik på bæredygtigt havbrug. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Sveriges vicestatsminister, Isabella Lövin (MP), indviede det internationale havinstitut WMU-Sasakawa Global Oceans Institute i Malmø i dag. Instituttet er blandt andet en stor satsning fra den japanske fond Nippon-Fonden, og skal være internationalt samlingspunkt for forskning, industri og politik med henblik på bæredygtigt havbrug.

En FN-generalsekretær. En svensk minister og en svensk borgmester. En universitetspræsident. Repræsentanter fra Japan, Tyskland, Norge og Canada. Så stor opmærksomhed blev WMU-Sasakawa Global Oceans Institute givet, da åbningen af det internationale havinstitut løb af stablen i dag i Malmø.

Til indvielsen talte Isabella Lövin, der udover at være Sveriges vicestatsminister også besidder ministerposten for internationalt udviklingssamarbejde og klima, varmt om instituttet. Hun understregede, at Sverige samt resten af verden har et ansvar for bæredygtigt havbrug, så fremtidens generationer ikke kommer til at mangle ressourcer.

I den forbindelse er en af havinstituttets primære opgaver netop at frembringe evidensbaseret videnskab, der skubber den globale udvikling inden for havbrug i en bæredygtig retning.

– Hvis vi svigter havene, svigter vi bæredygtigheden. Derfor er det så vigtigt, at vi lever op til SDG 14-målene. Ellers har menneskeheden fejlet, sagde Isabella Lövin til indvielsen.

SDG-målene henviser til en FN-forpligtelse, Agenda 2030, der blandt andet forpligter medlemslandene til i fællesskab at opnå global bæredygtighed. Der er i alt 17 mål i forpligtelsen, hvor Sverige har prioriteret mål 14 som deres hovedfokus. Mål 14 handler om at bevare og bruge maritime ressourcer på en bæredygtig måde.

En af grundene til, at Sverige har valgt mål 14, er, at hvis ikke der gøres noget ved, at de maritime ressourcer hastigt forsvinder som følge af overfiskeri, vil det kunne tage brødet ud af munden på flere millioner mennesker, mener Isabella Lövin:

– Mere end 300 millioner mennesker i verden får deres daglige protein ved hjælp af fiskeri. 90 procent af disse er lokale fiskere. At lade havenes økosystemer forringe er derfor at sætte millioner af menneskers liv i fare, siger hun.

Instituttet finansieres af en lang række bidragsydere, hvor staten Sverige spiller en stor rolle med sine 28,2 millioner svenske kroner i årlige donationer. Derudover er instituttet også en stor satsning for den japanske fond Nippon-Fonden.

Til konferencen deltog desuden præsidenten for World Maritime University (WMU), Dr. Cleopatra Doumbia-Henry, generalsekretær for FN-organisationen International Maritime Organization (IMO), Kitack Lim, og formand for Nippon-Fonden, Dr. Yohei Sasakawa.

Derudover var der også besøg af en række ambassadører og lignende repræsentanter fra Japan, Tyskland, Norge og Canada. Det var Japans ambassadør i Sverige, H.E. Jun Yamazaki, Norges særlige regeringsrepræsentant for havene, Vidar Helgesen, Canadas ambassadør i Sverige, H.E. Heather Grant, generaldirektør for vandveje og skibsfart i det føderale ministerium for transport og digital infrastruktur i Tyskland, Reinhard Klingen, og Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh (S).

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Fakta – World Maritime University (WMU)

WMU blev grundlagt i 1983. Det første kursus blev afholdt 4. juli samme år. Grundlæggelsen af universitet skete blandt andet på baggrund af, at FN-organisationen International Maritime Organization (IMO) i begyndelsen af 80’erne fandt ud af, at der var en mangel på kvalificerede og højtuddannede eksperter på det maritime område. Derfor grundlagde IMO WMU.

Fra 2017 har universitet uddannet i alt 4.654 personer fra 167 forskellige lande i verden.

Kilde: WMU.

Fakta – FN i Greater-Copenhagen

FN er aktive i Greater Copenhagen-regionen. Foruden det nyligt åbnede havinstitut WMU i Malmø, som er støttet af FN, er der også FN Byen på den anden side af Sundet i København.

Læs mere: FN växer i Köpenhamn och köper för 2,6 miljarder i Danmark

FN Byen er beliggende i Nordhavnen, og tæller 11 FN-organisationer med 1.500 ansatte, som repræsenterer over 100 forskellige lande. Derudover indeholder FN Byen også UNICEF’s højlager – verdens største humanitære varehus.

Derudover planlægger FN også at oprette et FN-museum i København i 2022.

Kilde: FN.

Læs mere: FN-museum ska etableras i Köpenhamn

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige1 dag ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur1 dag ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur1 dag ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund2 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige2 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige2 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.