Sverige
Jehovas Vidners kongres gav dansk turistrekord i Stockholm
Juli bød på dansk turistrekord i Stockholm med 164 procent flere danske overnatninger i juli i år end sidste år. Både Statistiska Centralbyrån og Stockholms Visitors Board mener, at en årsag er Jehovas Vidners nordiske kongres, som blev afholdt i Stockholm i juli.
I juli var der 63.986 danske turistovernatninger i Stockholm. Det er en stigning med 39.758 overnatninger, eller 164 procent, sammenlignet med samme måned sidste år.
”Uden at have tjekket tallene, så vil jeg sige, at det kan være Jehovas nordiske kongres som er en af anledningerne. Der kom 50.000 medlemmer fra Johovas Vidner i Norge, Danmark, svensktalende Finland og Island til dette store konvent, som blev afholdt i Friends Arena mellem 3-5 juli” forklarer Tina Larsson, press officer på Stockholms Visitor Board i en skriftlig kommentar til News Øresund.
Jehovas Vidners kongres gav også rekord for norske turister i Storstockholm i juli.
Det var første gang Jehovas Vidner afholdt en stor fælles nordisk kongres. At de danske Jehovas Vidner aflyste sit eget landsstævne i Silkeborg for at deltage i den nordiske kongres har været tydeligt i overnatningsstatistikken.
Antallet af danske overnatninger i Stockholm er år til dato 142.104, hvilket er 55 procent flere end i samme periode i 2014, ifølge tal fra Statistiska Centralbyrån. Ikke en gang i 2009, hvor valutakursen var yderst fordelagtig for danskere i Sverige, var der så mange danske overnatninger i den svenske hovedstad. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

