Følg os på

Infrastruktur

Jernveje mellem Malmø og Lund udbygges for fem milliarder SEK

Publiseret

 

I forbindelse med ombygningen til fire spor mellem Malmø og Lund, skal stationerne i Åkarp, Burlöv og Hjärup ombygges. Billedet viser en skitse af visionen af Hjärups station. Illustration: Trafikverket/Sweco

Svenska Trafikverket satser cirka 5 milliarder svenske kroner på at udbygge, så flaskehalsen på jernbanen mellem Malmø og Lund fjernes. Det forventede resultat er at 200 flere tog per døgn vil kunne køre mellem Lund o Malmø år 2024, når jernbanen udbygges fra to til fire spor. For at gennemføre udbygningen og mindske risikoen for forsinkelser bygges to midlertidige spor tiol togtrafikken i byggeperioden.  I denne uge kom der besked om at en klage over byggekontrakten er afvist, og at første spadetag tages i slutningen af oktober. Der mangler dog stadig en færdig jernvejsplan og finansiering af den sidste etape af strækningen. Deadline er april 2020, ellers forlænges byggeperioden med fire år.

I dag kan der køre 450 tog per døgn mellem Lund og Malmø. I 2024 skal kapaciteten være øget til 650 tog per døgn med udbygning af to til fire spor mellem Lund og Arlöv. I denne uge oplystes det at klagen over udbudsrunden med byggentreprenøren NCC Sverige AB og spanske Obrascon Huarte Lain SA blev afvist i juni. Trafikverket har nu underskrevet kontrakten med NCC/OHL, og arbejdet kan starte, med planlagt første spadestik 27. oktober. Her starter om- og udbygningen af første etappe, for strækningen på otte kilometer mellem Arlöv til Flackarp, nord om Hjärup. Den resterende strækning, fra Flackarp til ringvejen i det sydlige Lund, er ikke planlagt eller vedtaget endnu.

– I den nu underskrevne kontrakt, har NCC/OHL også valget at bygge på den strækning. Får vi jernvejsplan og finansiering på plads, kan vi spare tid ved at strækningerne bygges samtidigt, siger Jens-Peter Eisenschmidt, projektleder for fire spor Lund-Arlöv hos Trafikverket, til News Øresund.

Bygges den første strækning Arlöv-Flackarp separat, med start i efteråret, er den færdig i 2023. Hvis jernvejsplanen for etape to mod Lund ikke bliver færdig i tid, så skal den i udbud senere og tager så anslået yderligere fem år, mener Jens-Peter Eisenschmidt. Gennem at koordinere de to byggerier kan hele strækningen være færdig allerede i 2024, og altså spare fire års byggetid.

Skitse til hvordan Burlöv station kan se ud efter ombygningen. Illustration: Trafikverket/WSP

I byggeperioden vil togdriften foregå via to midlertidige spor, øst for de nuværende. Eftersom sporene på visse dele af strækningen skal graves ned, skal de nuværende spor rives op. Når byggeriet er færdigt fjernes de midlertidige spor igen.

I byggeperioden bliver rejsetiden mellem Malmø og Lund tre minutter længere, men kvaliteten og sikkerheden er den samme, selvom der kørers på midlertidige spor, mener Jens-Peter Eisenschmidt.

– Vi bygger som om sporene skulle ligge der i 100 år. Det er de samme krav som der er til nye spor, vi må ikke lempe på sikkerheden. Den bliver faktisk bedre når vi har bygget de midlertidige spor eftersom vi går over til et nyt anlæg, säger han.

(News Øresund – Jenny Andersson)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige11 timer ago

Embedsmand hos Sverigedemokraterna spredte pro-russisk budskab – toppolitiker går på tidlig forældreorlov

Avisen Expo afslørede i denne uge, at en embedsmand hos Sverigedemokraterna (SD) – som har et forhold til en toppolitiker...

Øresund13 timer ago

Historisk lav præstation i PISA-undersøgelsen i både Sverige og Danmark

Svenske og danske elever klarer sig dårligere end nogensinde i den seneste PISA-undersøgelse fra sidste år, som blev præsenteret den...

Arbejdsmarked18 timer ago

Snart bliver det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Tusindvis af danske virksomheder, som leder efter mere arbejdskraft, kan nu se frem til muligheden for at få det behov...

Valg i Sverige2 dage ago

Partierne i den svenske Riksdag

Der er i øjeblikket otte partier repræsenteret i den svenske Riksdag. Fire af dem indgår i det nuværende Tidö-samarbejde, hvor...

Danmark2 dage ago

Ny fabrik for kvantechips skal næste år stå færdig i København

En helt ny facilitet til fremstilling af avancerede kvantechips skal bygges i København. Målet er, at Europa bliver førende inden...

Valg i Sverige3 dage ago

Ny meningsmåling: Liberalerna over spærregrænsen – første gang siden 2022

Om seks dage afholdes der valg til Riksdagen i Sverige. For første gang siden oktober 2022 ligger Liberalerna over spærregrænsen...

Arbejdsmarked5 dage ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.