Følg os på

Sverige

Julemarked og Allehelgens-lysfest – fem kulturtips fra News Øresund

Publiseret

 

Allehelgens-weekenden i Skåne byder på koncerter, fakkeltog, og årets første julemarked. Her er ugens kulturtips fra News Øresund.

ljus

Foto: Flickr – Johan Bryggare ( CC BY-SA 2.0 )

Natløb gennem oplyste byer

Det østlige Skåne, Österlen, kaldes ofte for Sveriges Provence. I juli måned strømmer turisterne til det smukke landskab, der er kendt for kunstgallerier og lange sandstrande. Når sommeren er forbi forsvinder turisterne, og roen vender tilbage. Måske bliver det lidt for roligt. ”Österlen lyser” er et forsøg på at lokke turister til området udenfor højsæsonen. Med lys som tema er der i løbet af Allehelgens-weekenden en række aktiviteter i hele området. Bygninger og seværdigheder bliver lyst op, og der arrangeres fakkeltog gennem landsbyerne. Glimmingehus og Christinehof slot bliver for eksempel lyst op af stearinlys, helt ligesom i gamle dage. Lørdag aften arrangeres der et populært natløb gennem de oplyste byer.
Österlen lyser. 31. Oktober – 2. November.

Mozarts Requiem i ny fortolkning

Musikeren Simon Ljungman har oplevet en stor sorg. På fredag kommer han til Malmø med musikgruppen Selest for at fremføre en personlig fortolkning af Mozarts Requiem. I hans version af den kendte dødsmesse blandes pop og rock med klassisk musik. Fem af musikerne spiller klassiske strygeinstrumenter, og de fire andre har en baggrund som rockmusikere. Koncerten handler om liv og død og bliver beskrevet som en hyldest til dem, der er gået bort.
Mozart Requiem. Palladium, Malmø. 31. Oktober.

gunnarstorp slott

Wrams Gunnarstorp. Foto: Flickr – Guillaume Baviere ( CC BY 2.0 )

Årets første julemarked

Endnu er der længe til jul, men denne weekend løber årets første julemarked af stablen. Skåne har et stort antal af slagsen, og kvaliteten varierer, men den på Wrams Gunnarstorp slot tilhører de bedre. De 80 stande er spækket med kunsthåndværk, og der er madboder med varer fra små lokale producenter. Slottet er desuden smukt pyntet med stearinlys og fakler, der bringer gæsterne i julestemning.
Julemarked. Wrams Gunnarstorp slot, Bjuv. 30. Oktober – 2. November.

Teaterstykke om ondskab

T4 er et kodeord for et program, som Adolf Hitler initierede i efteråret 1939. På hans personlige ordre begyndte udvalgte læger systematisk at ombringe fysisk og psykisk handikappede. Betegnelsen er en forkortelse for Tiergartenstrasse 4, der var det hemmelige hovedkvarters adresse i Berlin. Cirka 70.000 mennesker mistede livet, inden Aktion T4 midlertidigt blev afbrudt i august 1941. Den italienske dramatiker Pietro Floridia har skrevet teaterstykket om T4, der nu spilles i Malmø. Stykket handler om ondskab, men også om civilcourage.
T4. Bastionens scen, Malmø. 29. Oktober – 2. November.

rosenberg

Malmøs anfører Markus Rosenberg. Foto: Flickr – Anders Henrikson ( CC BY 2.0 )

Malmø fejrer byens fodboldshelte

Malmø har flere fodboldssejre at fejre. Zlatan Ibrahimovićs barndomsklub Malmö FF har for andet år i træk vundet Allsvenskan – Sveriges svar på Superligaen. Det samme gjorde dameholdet FC Rosengård. Begge hold spiller også i Champions League. På søndag kl. 14 fejrer Malmøs indbyggere de to SM-guld på Stortorget.
Guldfirande. Stortorget, Malmø. 2. November.

(News Øresund – Emilia Søelund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund10 timer ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked11 timer ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund3 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund6 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv6 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige6 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige7 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.