Følg os på

Danmark

København vinder EU-turistpris inden for digitalisering

Publiseret

 

København vinder pris for bedst digitaliserede hovedstad. Det er European Capital of Smart Tourism, der uddeler prisen, og organisationen hører under EU-Kommissionen. Det er første gang prisen uddeles. Foto: News Øresund

En digital by anvender digitale teknologier til at forbedre alle aspekter af turistoplevelsen og til at hjælpe lokale virksomheder med at vokse. Det er sekretariatet for European Capital of Smart Tourisms definition på en digitaliseret by, og her er København bedst i hele Europa.

Smart tourism. For at fremme turisme i Europa har EU-Kommissionen oprettet et sekretariat – European Capital of Smart Tourism – der for første gang uddeler priser til de bedste og mest innovative europæiske hovedstæder, når det gælder turisme.

Og i år vinder København prisen for digitalisering. Der var i alt 38 nominerede byer. Det er turismeorganisationen Wonderful Copenhagen der sammen med Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning, som har indstillet den danske hovedstad til prisen.

At København vinder, kan blandt andet tilskrives et fokus på digital turistvejledning ved navn ”Know Your Bro”, der tager turister rundt i Nørrebros mindre kendte områder, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld ifølge en pressemeddelelse.

Også Wonderful Copenhagen er tilfredse med prisen, da man i København netop har satset stort på digitale værktøjer til turistoplevelser:

– Vi er meget stolte af at blive fremhævet som bedste ’smarte’ turismedestination inden for digitalisering, både på vores egne og ikke mindst på byens vegne. Smart tourism og digitalisering er et område, vi har satset på og arbejder målrettet med. Det er afgørende for turistdestinationer i forhold til fremtidens udfordringer, at vi udnytter de muligheder, digitaliseringen bringer. Det er derfor en anerkendelse, vi sætter rigtig stor pris på,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen i pressemeddelelsen.

De helt store vindere af EU-Kommissionens ’smart city’-konkurrence er dog Helsinki og Lyon, der vinder den overordnede pris som hovedstæder for Smart Tourism. Den fysiske prisoverrækkelse finder først sted ved en konference i Bruxelles d. 7. november.

Smart Tourism-prisen har fire underkategorier – (1) adgang, (2) bæredygtighed, (3) digitalisering og (4) kulturarv og kreativitet – hvor København altså vandt digitaliseringsprisen.

Málaga vinder prisen for adgang, Ljubljana for bæredygtighed og Linz for kulturarv og kreativitet.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.