Følg os på

Samfund

Københavns Lufthavn slår rekord – væksten er fire gange højere end hos Arlanda siden 2015

Publiseret

 

2025 var et rekordår for Københavns Lufthavn i Kastrup. Foto: News Øresund

Med en stigning på 8,5 pct. til 32,4 millioner passagerer satte Københavns Lufthavn ny årlig rekord i 2025, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Afstanden til Stockholm lufthavn Arlanda fortsætter med at øges. Siden 2015 har væksten i København været mere end fire gange større end hos Arlanda. Sidste år havde den danske storlufthavn 34 pct. flere passagerer sammenlignet med Arlanda, og når det gælder internationale passagerer, var forskellen 54 pct.

København fortsætter med at vokse hurtigere end Arlanda. Sidste år steg antallet af passagerer i den danske lufthavn med 8,5 pct, mens Arlanda rapporterer en stigning på 7 pct.

Set fra et tiårigt perspektiv bliver Arlanda udklasseret af Københavns Lufthavn. Mellem 2015 og 2025 steg antallet af passagerer i Københavns Lufthavn med 22 pct, mens Arlanda registrerede en stigning på 5 pct.

Før Øresundsbroen blev indviet, var Arlanda den største lufthavn i Norden, men er siden blevet overhalet af både Københavns og Oslos lufthavne. Den danske storlufthavn har haft gavn af direkte togforbindelser via broen til hele det sydlige Sverige samt direkte togforbindelser til andre danske byer. Nu stiger antallet af transitpassagerer i København også.

– Næsten hver fjerde rejsende i lufthavnen er i transfer på vej videre ud i verden. Det stigende antal transferpassagerer skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København. Vi ser markant flere transferpassagerer fra Sverige, Norge og Nordeuropa, der lander i København for at flyve videre ud i verden, mens en del amerikanere og rejsende fra Asien bruger København som porten til Europa, siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn i en kommentar. (News Øresund)

Københavns Lufthavn i Kastrup
(passagerer i 2025 og procentvis ændring sammenlignet med 2024)
I alt 32.433.694 (+8,5%)
Internationalt 31.104.689 (+8,2%)

Stockholm lufthavn Arlanda
(passagerer i 2025 og procentvis ændring sammenlignet med 2024)
I alt 24.294.277 (+7%)
Internationalt 20.182.033 (+3%)

Fakta: Københavns Lufthavne og Swedavia

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund10 timer ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked10 timer ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund3 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund6 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv6 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige6 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige7 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.