Danmark
Kommende valg i fokus på 1. maj både i Danmark og Sverige

Med de danske forhandlinger i baghovedet talte Mette Fredriksen, Socialdemokratiets partileder, i store dele af sin tale om de offentligt ansattes vilkår. Fotot är taget vid Folkemødet i Allinge på Bornholm den 16 juni 2017. Foto: News Øresund – Sofie Paisley
Det var tydeligt at der snart er valg i både Danmark og Sverige til 1. maj fejringerne i denne uge. De danske fejringer handlede dog også om de nyligt afsluttede forhandlinger.
De svenske fejringer af første maj var givetvis farvet af valget i september. Jonas Sjöstedt, Vänsterpartiets partileder, opfordrede de lyttende til at vælge det ”eneste venstrealternativ i svensk politik” i sin 1. maj-tale og i en debatartikel i Aftonbladet fremlagde Stefan Löfven, Socialdemokraternas partileder, nogle af partiets vigtigste valgløfter. Blandt andet vil Socialdemokraterna ansætte 14.000 flere i plejen i næste mandatperiode og øge antallet af betjente med 10.000 frem til år 2024.
I Danmark fokuserede Mette Fredriksen, Socialdemokratiets partileder, delvist på andre emner. Med de danske forhandlinger i baghovedet talte hun i store dele af sin tale om de offentligt ansattes vilkår.
– Der findes ikke en eneste dansker, der ikke skylder vores offentligt ansatte utroligt meget, sagde Mette Fredriksen fra talerstolen i Ballerup. Og der er jo heller ikke lang tid til næste Folketingsvalg.
Mette Fredriksen kritiserede også regeringen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hun sagde at regeringens politik skader tilvæksten og er økonomisk uansvarlig. Blandt andet tog hun de planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne op.
– Hvordan skal vi få unge til at tage en erhvervsuddannelse, når Løkke skærer ned? Sagde hun og fortsatte:
– De unge bliver ikke håndværkere. Virksomhederne taber ordrer. Løkkes besparelser er en vækstdræber.
(News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
