Følg os på

Big Science

Konference styrker det danske kendskab til Big Science markedet

Publiseret

 

Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, åbnede Big Science Business Forum 2018 med en tale om de høje håb og forventninger, der er i forbindelse med Big Science. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

En stor konference i København tiltrækker Big Science aktører fra 29 lande. Konferencen, der går under navnet Big Science Business Forum 2018, binder forskning og forretning sammen, og er et led i at få Danmark med i Big Science-markedet, som globalt omsætter for op mod 270 milliarder kroner årligt.

At sende en satellit i kredsløb kræver den helt rette teknologi og det helt rette udstyr. Udviklingen af teknologien og udstyret er eksempler på det, som Big Science markedet producerer. Nu skal Danmark være en større spiller på Big Science markedet, hvilket blev understreget af en stor konference i Tivoli Congress Center mandag aften.

– Vores håb og forventninger er høje, sagde Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, i en tale til konferencen.

Konferencen arrangeres af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt BigScience.dk, der er drevet af Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut med henblik på at styrke det danske kendskab til Big Science-markedet.

– Vi håber på at kunne skabe kontakt mellem danske virksomheder og de organisationer, som er til stede, og forhåbentligt nogle ordrer til virksomhederne, siger Rikke Nielsen, kommunikationskonsulent for BigScience.dk, til News Øresund.

Der er i alt 500 forskellige virksomheder og organisationer til stede under konferencen, som strækker sig fra 26. januar til 28. januar. Det anslås, at de tilstedeværende organisationer har 12 milliarder i investeringskapital til forskning over de næste 5 år.

At konferencen er arrangeret af danske aktører, og at den er placeret i København, er med til at gøre danske virksomheder klar over, hvor stort et potentiale der er i Big Science markedet, mener Rikke Nielsen:

– Vi er meget glade for, at konferencen ligger her i København. Big Science markedet er nemlig et lidt skjult marked, så det er godt, at der kommer mere fokus på det for eksempel gennem pressen.

Big Science-markedet omsætter for op mod 270 milliarder kroner årligt, og den danske andel er på omtrent 300 millioner kroner årligt, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse. Samtidig vurderer ministeriet, at Danmarks salgspotentiale inden for Big Science er endnu større. (News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked2 dage ago

Øresunddirekt: ny dansk certificeringsordning løser ikke grænsehindring

København. Da aktører fra hele Øresundsregionen torsdag mødtes til Grænsehindringsforum i København, var en ny dansk certificeringsordning blandt emnerne på...

Øresund2 dage ago

Overskuddet stiger mere end trafikken over Öresundsbron – den bedste udvikling for pendling, fritidstrafik og godstransport

Efter en sommer med flere trafikrekorder opsummerer Öresundsbron trafikudviklingen i årets første tre kvartaler til plus 1,9 pct, svarende til...

Arbejdsmarked2 dage ago

Skånes splittede fremtid: 10 kommuner vil skrumpe i næste årti

En skrumpende befolkning vil give store udfordringer for et stigende antal kommuner. Skoler, der tvinges til at lukke og tomme...

Politik2 dage ago

Sverigedemokrat sagsøger Socialdemokraterna for æreskrænkelse

Gustav Gellerbrant, topembedsmand hos Sverigedemokraterna, sagsøger Socialdemokraterna for æreskrænkelse af grov karakter efter et opslag på sociale medier under valgkampen....

Kultur2 dage ago

Helsingør får svensk støtte i kampen om at blive Europas kulturhovedstad

I denne uge blev der arrangeret en dansk-svensk-norsk rundbordssamtale i Helsingborg som en del af Helsingørs kampagne for at blive...

Bæredygtighed2 dage ago

Dragørs naturmur inspirerer skånske Trelleborg

Planerne for Trelleborgs Sjöstad omfatter foranstaltninger til at beskytte området mod storme og oversvømmelser. En inspiration er Dragør på den...

Samfund2 dage ago

Ny plandirektør i Københavns Kommune

Københavns Kommune henter Anders Thusgaard ind til rollen som ny plandirektør. Den 1. december rykker Thusgaard fra Erhvervsministeriet på Slotsholmen...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.