Følg os på

Danmark

Kraftig vind bremser brotrafik

Publiseret

 

bron2

Kraftig vind fik sidste år Øresundsbroen til at fraråde varebiler og andre høje lette køretøjer at krydse broen i 392 timer. Bild: News Øresund – Johan Wessman.

Næsten 400 timer sidste år blæste det så meget, at vindfølsomme køretøjer blev frarådet at køre over Øresundsbroen. Det viser data fremtaget for News Øresund.
– Det er utroligt høje tal, siger broeksperten Niels Jørgen Gimsing.

Når det blæser kraftigt, især med sidevind, kan turen ryste over Øresundsbroen. Ved 15 sekundmeter eller mere anbefales vindfølsomme køretøjer som campingvogne og tomme varebiler derfor at vente, mens personbiler kan køre over sundet med lav hastighed.

Det er frivilligt for trafikanterne at følge anbefalingen, så længe det ikke er rigtig storm – så lukkes broen for alle køretøjer.

I 2013 var der vindadvarsel i sammenlagt 392 timer, det vil sige mere end en time om dagen igennemsnit. Det blæser mest mellem oktober og marts, hvor enkelte storme kan holde vindfølsomme køretøjer væk fra broen i over et døgn.

”Det er ret ofte, vi bliver rådet til at vente, til det ikke længere blæser,” siger Arne Lindskog, administrerende direktør for A. Lindskogs Transport i Malmø, som dagligt køre over broen.

Frem til midten af oktober har der været vindvarsel i sammenlagt 155 timer.

Niels Jørgen Gimsing er ingeniør og professor ved DTU og en af Danmarks førende broeksperter. Han er overrasket over hvor ofte der advares mod vind på Øresundsbroen.

”Det er et utroligt højt tal, der godt kunne lede til overvejelser om at opsætte vindskærme,” siger Niels Jørgen Gimsing til News Øresund.

Vindskærme, der giver læ for blæsten, skulle ifølge ham mindske problemet. Det er et forslag, som Arne Lindskog støtter.

”Rent sikkerhedsmæssigt vil det være bedst med vindskærme hele vejen over broen, også selvom det vil gøre udsigten mere kedelig,” siger Arne Lindskog.

Men ifølge Caroline Ullmann-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbroen er det ikke aktuelt med vindskærme.

“Jeg mener ikke, at der skal være vindskærme på broen, for det vil blive meget svært at montere og heller ikke fungere,” siger Caroline Ullman-Hammer.

Hun siger også, at man hverken har overvejet eller besluttet om trafikanterne skal beskyttes mod vinden. Hun er dog åben for at genvurdere, hvis mange trafikanter klager over vinden. (News Øresund – Peter Mulvany)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.