Valg i Sverige
Kristdemokraternas partiformand Ebba Busch bevæger sig væk fra højrefløjen og truer Socialdemokraterna
Visby. Det er først og fremmest middelklassen og børnefamilier, som svenske Kristdemokraterna vil prioritere i næste valgperiode. Det udtrykte partiets formand Ebba Busch under sin tale på Almedalens scene tirsdag, og dermed tager hun ifølge politiske kommentatorer et skridt mod venstre og væk fra Tidö-partierne, som partiet sidder i regering med.
– Flere mennesker burde kunne opnå den svenske drøm om Villa, Volvo og Vovse, sagde Ebba Busch som noget af det første i hendes tale, som kan læses her.
Kristdemokraterna vil blandt andet øget børnetilskuddet (barnbidraget) med 2.000 svenske kroner og have mere fokus på velfærd, hvis partiet kommer til magten igen i næste valgperiode. Den form for politik og retorik er som taget ud fra Socialdemokraternas partiprogram, skriver Max Hjelm fra Dagens Nyheter i en leder, som også roser Ebba Busch for at være en dygtig politiker.
Hun har nemlig formået at lave en kovending med nu en mindre ekstrem migrationspolitik, som hun ellers lagde for dagen med samarbejdet med Sverigedemokraternas (SD) partiformand Jimmie Åkesson, der startede i 2019 med den såkaldte ”köttbullslunch”.
I meningsmålerne ser det ud til, at de regerende partier i den borgerlige Tidö-alliance (Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna med støtte fra det nationalkonservative SD) kommer til at lide et stort tab af stemmer ved det kommende Riksdagsvalg i september. Forud for valget er det derfor vigtigt for disse partier, at gå ud og vise deres modsætninger, som KD’s formand gør med sin fokus på middelklassesspørgsmål, skriver Sydsvenskan i en analyse.
Ebba Busch har dog kategorisk afvist at pege på Socialdemokraternas partiformand Magdalena Andersson som den næste statsminister.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
