Følg os på

Kultur

Kulturens fordele fremhæves i de nordiske landes politik, viser ny kulturanalyse

Publiseret

 

Kulturnatten i Lund samler hvert år mange mennesker, der ønsker at opleve lokal musik, dans, kunst og anden kultur. Foto: News Øresund - Jenny Andersson

I de nordiske landes politik ses kultur i dag som vigtig for udviklingen af samfundet som helhed, herunder økonomisk vækst, regional udvikling, demokrati, tillid og sammenhængskraft, folkesundhed og miljø. Det  viser en ny analyse fra Kulturanalys Norden, et nordisk videnscenter for kulturpolitik oprettet af Nordisk Ministerråd. Analysen peger på, at den politiske beskrivelse af kulturens rolle i samfundet har ændret sig over tid, og at nytteværdien nogle gange kan kollidere med idealerne om kulturel frihed.

Kulturanalys Norden analyserer løbende kulturpolitikken i Norden fra forskellige perspektiver. Nogle af de seneste rapporter har fokuseret på, hvordan kultursektoren i Norden håndterede coronaviruspandemien, og hvordan nordiske statistikker over offentlige kulturudgifter kan harmoniseres mellem landene. Den aktuelle rapport “Kulturens roll och nytta i samhälls­utvecklingen” analyserer, hvordan de nordiske lande beskriver kulturens rolle i politiske dokumenter på nationalt niveau.

Både Sverige og Danmark balancerer to perspektiver på kultur

Analysen viser, at danske kulturstrategier og andre politiske dokumenter ofte lægger vægt på kulturens betydning for at give danskerne en kontekst og en fælles referenceramme samt for at bidrage til national identitet. Forud for den seneste svenske kulturlov blev der gennemført en undersøgelse, der foreslog, at kulturpolitikken skulle have en tydeligere rolle i opnåelsen af mål på andre politikområder som uddannelse, erhverv og miljø – men i lovforslaget valgte politikerne i stedet at understrege kulturens iboende værdi. I både svensk og dansk kulturpolitik er der begge perspektiver: At kultur er vigtig for samfundet på forskellige måder; men det er ligeledes vigtigt at have fri og selvstændig kunst og kultur, viser rapporten.

Forskning påviser kulturens fordele – men kritiseres af andre

Analysen præsenterer også forskningsperspektiver på kulturens betydning. Meget forskning viser forskellige positive effekter af kultur, såsom at den bidrager til økonomisk udvikling ved for eksempel at skabe flere arbejdspladser og tiltrække højtuddannet arbejdskraft til et område med et rigt kulturliv. Forskningen viser også, hvor vigtig kultur er for demokrati og bæredygtig udvikling ved for eksempel at øge menneskers engagement samt for menneskers sundhed ved blandt andet at lindre sygdomssymptomer og udbrede viden.

Samtidig fremhæves flere kritiske forskningsperspektiver; herunder, at forskningen ikke klarlægger klare årsagssammenhænge mellem kultur og samfundsmæssig gevinst, og at den ikke har undersøgt, hvad effekten ville have været, hvis ressourcerne var blevet investeret i andet end kultur. Andre forskere er kritiske over for fokus på, om kultur er brugbar i forhold til andre værdier.

På baggrund af rapporten vurderer Kulturanalys Norden, at de nordiske lande kan have behov for at afklare, hvordan kulturpolitikken skal forholde sig til andre politikområder, og hvornår det er relevant at forvente, at kulturen bidrager til nytte. Gevinsterne skal også ses i forhold til andre perspektiver, såsom alles mulighed for at deltage i kulturlivet og kulturfriheden, skriver analysens forfattere. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik6 timer ago

Sverige afskaffer strafrabatten

Enhver, der er dømt for flere forbrydelser samtidigt, vil ikke længere modtage en såkaldt mængderabat på straffene. Det besluttede svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Sverige går til valg den 13. september

Den 13. september afholdes der valg til Riksdagen samt til regioner og kommuner i Sverige. Ved riksdalsvalget har kun svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Rød bloks førerposition skrumper forud for det svenske valg

Oppositionen, bestående af Socialdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, har længe ført i meningsmålingerne forud for det svenske riksdagssvalg den 13....

Norden1 dag ago

Ny beredskabsaftale mellem kommunernes interesseorganisationer i Norden

Kommunernes interesseorganisationer i de fem nordiske lande er gået sammen om en ny aftale, der skal styrke landenes beredskab og...

Femern1 dag ago

Tredje tunnelelement i Femern Bælt-forbindelsen er sænket ned til havbunden

De første tre af i alt 89 tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er nu placeret på havbunden ud for Rødbyhavn. Det...

Infrastruktur2 dage ago

Københavns Lufthavn er større end Swedavias 10 svenske lufthavne tilsammen

I 2026 vil Københavns Lufthavn i Kastrup have vokset sig større end Swedavias 10 statsejede lufthavne tilsammen, hvilket Sydsvenskan var...

Samfund2 dage ago

Med nye ordrer på ubåde, Gripen-fly og Globaleye-rekognosceringsfly deltager Saab i den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days

Når den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days åbnes i Herning den 19. august, vil svenske Saab kunne fremvise en række...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.