Lektor: “Sveriges civile beredskab fungerer som rollemodel for Danmark”

Sverige er længere fremme med sit totalforsvar end Danmark – specielt civilberedskabet, for svenskerne har nemlig stået på egne ben indtil de tilsluttede sig NATO. Det mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han tror samtidigt ikke at en ny fast forbindelse over Øresund er en god miltærstrategisk løsning, fordi ”færger er billigere og sværere at ramme,” siger han.

Af: Christina Solhøj Hansen/News Øresund

Siden årene efter den Kolde Krig har Danmark gradvist brugt en mindre andel af BNP på forsvarsudgifter ligesom i mange andre vestlige lande. Først i 2018 begyndte Danmarks forsvarsudgifter at stige igen, og i 2023 levede man endelig op til sin forpligtelse om 2 procent af BNP til forsvarsudgifter, viser tal fra SIPRI MILEX. Nedgraderingen af totalforsvaret gennem årene møder dog kritik af Peter Viggo Jakobsen, som mener at Sveriges totalforsvar fungerer som rollemodel for Danmark.

”Sverige har stadigvæk en totalforsvarsmodel, som vi jo ikke har i Danmark længere. De har for eksempel et beredskab for psykologisk forsvar,” siger han.

Årsagen til at Sverige er længere fremme med sit totalforsvar end Danmark hænger sammen med at svenskerne (hvilket også gælder Finland) længe har skulle kunne klare sige alene på alle parametre, mens Danmark har lænet sig op af sit NATO-medlemsskab, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Han mener særligt at genopretningen af det danske beredskab har taget alt for langt tid. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blev oprettet i 2024, kom alt for sent, og det har ikke fået ressourcer og beføjelser, der sætter det i stand til at genetablere den civile del på samme måde, som nu sker på det militære område, uddyber Peter Viggo Jakobsen.

”Nu går det heldigvis den rigtige vej, men det vil være et stykke tid, inden ministeriet for alvor vil kunne håndtere civilforsvaret” siger han.

Billigere og mere effektivt med færger end en ny fast forbindelse

Sikring af kritisk infrastruktur har været til stor offentlig debat den senere tid. Så sent som i juli kom både Øresundsbroen og Storebæltsbroen ud i store problemer, da betalingsvirksomheden Nets havde et nedbrud. Når det kommer til spørgsmålet om at bygge en ny fast forbindelse over Øresund, mener Peter Viggo Jakobsen at det er både billigere og mere effektivt med færger:

”Du kan altså købe ret mange færger for det, som det koster at lave en fast forbindelse. Og færger, dem kan du flytte rundt på, så de ikke er så godt et militært mål, mens det er ret nemt at smadre en bro,” svarer Peter Viggo Jakobsen.

Danmark har købt havneareal tilbage i blandt andet Storebælt for at kunne bruge færger, hvis der skulle ske noget med broen.

”Og der er man altså nødt til at anlægge det perspektiv også [på Øresund]. Så medmindre man synes, at det ud fra et økonomisk perspektiv er en god idé at lave endnu en fast forbindelse, så tror jeg ikke, at den kommer,” siger han.

Russiske skyggeskibe huserer i Østersøen 

At russiske skyggeskibe – altså skibe under fremmed flag, som transporterer sanktionsbelagt olie – sejler gennem Østersøen og Øresundsregionen er et velkendt problem. Skibene er ofte gamle og udslidte og kan lede til en miljøkatastrofe, hvis de havarerer. Derudover er Ruslands olieeksport en måde hvorpå de finansierer deres krigshandlinger i Ukraine. Alligevel er Danmark forpligtet i at lade dem sejle igennem danske farvande qua Øresundstraktaten fra 1857, understreger Peter Viggo Jakobsen.

”Traktaten er 100 procent gældende. Danmark har jo en af verdens største handelsflåder, og hvis vi begynder at ignorere traktater i vores eget farvand, hvad så med alle de andre stræder, hvor der er danske skibe, der gerne vil igennem,” fortæller han.

Peter Viggo Jakobsen peger på at NATO-allierede tager situationen mere og mere alvorligt.

”Østersølandene er nu blevet enige om, at man er nødt til at reagere i fællesskab på den her sabotage og den her brug af skyggeflåden” svarer Peter Viggo Jakobsen. Han peger på initiativet mellem det britiskledede Joint Expeditory Force og NATO i år, som er gået sammen om den fælles operation Baltic Sentury, der har til formål at øge overvågningen af kritisk infrastruktur og den russiske flåde inklusiv de skibe, der er mistænkt for at indgå i skyggeflåden eller udøve spionage.

Nordnorge kan stå for skud i en krigssituation

Med Sveriges og Finlands indtræden i NATO er det nu kun Rusland, der står uden for alliancen i Østersøområdet, og det har afgjort lagt et pres på Rusland, ifølge Peter Viggo Jakobsen. Nu kan NATO-spionfly fra Storbritannien, USA og Sverige flyve langs den finsk-russiske grænse i kraft af Finlands medlemskab, som muliggør alliancen at komme meget tæt på Kolahalvøen i det nordvestlige Rusland, hvor russerne har deres allervigtigste flådebase, med krigsskibe og ubåde med atomvåben, fortæller han.

”Østersøen er nu nærmest et NATO-hav. Den russiske enklave Kaliningrad er blevet lukket inde og skaber et militærstrategisk problem for russerne. Det bliver svært, hvis de vil sejle et krigsskib eller en ubåd ud i en krigssituation igennem den Finske Bugt med finnerne på den ene side og esterne på den anden,” siger han.

Med en ph.d. i international politik og mange års erfaringer i national- og sikkerhedspolitik har Peter Viggo Jakobsen beskæftiget sig med problemkomplekser, der både omfatter danske militære operationer i Afghanistan og på Balkan og senest, hvad der sker i Rigsfællesskabet med Grønland og i Østersøområdet.

Hvad er risikoen for et russisk militærangreb i Norden? 

”Vi forventer sådan set ikke et invasionsforsøg, fordi det har russerne ikke kapacitet til. I en krigssituation har russerne ikke andet at gøre end at erobre Nordnorge for at holde amerikanerne væk,” fortæller Peter Viggo Jakobsen.

Han tror ikke, at Rusland har territoriale ambitioner eller har aggressive hensigter mod de nordiske lande og Baltikum, men snarere kan nogle tvangstræksituationer gøre, at de kunne finde på at angribe.

”For mig at se handler det primært om denne her geografilogik, at der er nogle stykker land, som man er nødt til at sidde på og forhindre fjenden i at få mulighed for at få grejer fra,” siger han.

På samme måde mener Peter Viggo Jakobsen heller ikke, at øer som Bornholm og Gotland er i risiko for at blive invaderet af russerne.

”Hvis russerne ender på Bornholm, så kommer de aldrig væk igen, og de vil heller ikke have noget særlig operativt formål. Og når man kigger på rækkevidder fra missilsystemer, så er der altså ikke nogen grund til at stille dem på Bornholm,” udtaler han.