Følg os på

Sverige

Ukraine vil købe over 100 Gripen-kampfly fra Sverige

Publiseret

 

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (M) understregede ved gårsdagens pressemøde, at aftalen om indkøb af kampfly endnu ikke er afsluttet. Foto: Linus Haegermark/Saab

Ukraine vil købe Jas Gripen kampfly fra Sverige. Det annoncerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna) sammen på et pressemøde i Linköping i går eftermiddags. Det drejer sig angiveligt om mellem 100 og 150 fly, og de to lande har indgået en hensigtserklæring ifølge Kristersson.

– Det er fantastiske fly, der kan gøre så mange forskellige ting og beskytte os mod forskellige trusler, sagde Zelenskyj på pressemødet, skriver TT.

Inden pressemødet havde præsidenten været på virksomhedsbesøg hos Saab i Linköping, hvor Jas Gripen-kampflyene produceres. Zelenskyjs mål er at kampflyene skal kunne tages i brug til næste år, udtalte han.

Ifølge Kristersson er hensigtserklæringen, som landene har underskrevet, et første skridt.

– Dette er begyndelsen på en lang rejse, men det bringer os et skridt nærmere en stor eksportaftale for Saab og Sverige med Ukraine, sagde han.

Ifølge Dagens Nyheter er der tale om den nye model af navnet ”Erik” eller ”E” af Jas Gripen-flyene, som blev lanceret i mandags. Står det til den ukrainske præsident, vil han have dem i brug allerede næste år.

Zelenskyjs møde med Kristersson hos Saab var en del af et større besøg i Norden. Inden besøget i Sverige, mødte han Norges statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) i Oslo. Her blev der givet et norsk løfte om et bidrag på 1,5 milliarder norske kroner modsvarende cirka 1 milliard danske kroner i støtte til at sikre elektricitet og varme i Ukraine i den kommende vinter.

Fakta: den nye Jas Gripen E-model

Den nye type Jas Gripen E flyver hurtigere og hævdes at kunne nå en tophastighed på cirka 2400 km/t. Det svenske flyvevåbens chef for Gripen-sektionen Fredrik Süsskind ønsker over for Dagens Nyheter dog ikke at komme ind på præcist hvor hurtigt. Den nye E-model kan også bære tungere våbenlaster, og radarer og sensorer ser længere end tidligere modeller.

E-modellen besidder også AI-teknologi i form af Jamming-systemer, som gør det muligt for flyet at flyve sig selv i ”et kraftigt elektronisk krigsføringsmiljø”, skriver DN. Elektronisk krigsførelse eller telekrigsførelse har til formål at forstyrre fjendens radar- eller kommunikationssignaler ifølge Saab’s hjemmeside.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund5 dage ago

Internationale jobsøgende ser muligheder i Øresund-regionen – men der er stadig grænsehindringer

International Citizen Day i Lund samlede arbejdsgivere, den offentlige sektor og jobsøgende samme sted. Arrangementet var specifikt for det internationale...

Politik1 uge ago

Danmarks nye regering får debut på Folkemødet

Den langtrukne regeringsdannelse har gjort det svært for arrangører på Folkemødet – som i Sverige modsvarer til Almedalsveckan – at...

Øresund2 uger ago

Greater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner

Det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen, der kan fejre 10 års jubilæum, ermed sine 4,6 millioner indbyggere den mest folkerige...

Øresund2 uger ago

Greater Copenhagens direktør valgt ind i Øresundsinstituttets bestyrelse

På Øresundsinstituttets årsmøde torsdag blev fem nye medlemmer valgt til bestyrelsen: Jan Juul Christensen, Greater Copenhagens managing director, Ulrika Hallengren,...

Erhverv2 uger ago

Copenhagen Malmö Port henter ny administrerende direktør fra det dansk-svenske rederi Molslinjen

Den 1. juni tiltræder Kristian Durhuus som ny administrerende direktør for havneselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP). Han er i dag...

Okategoriserade2 uger ago

Ukraine køber 20 Jas Gripen-fly af Sverige

Sverige vil sælge 20 Gripen E-fly til Ukraine. Det annoncerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna)...

Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Arbejdsmarked2 uger ago

Lysere økonomisk situation i Skåne, viser ny rapport

Tegn på en økonomisk genopretning kan mærkes i Skåne. Erhvervssektoren vokser, arbejdsløsheden falder, og især udenlandskfødtes position på arbejdsmarkedet er...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.