Følg os på

Ejendomme

Lille dansk interesse for det svenske boligmarked trods lav svensk krone

Publiseret

 

Til trods for at valutakursen er økonomisk fordelagtig for personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, viser få danskere interesse for at købe bolig på den svenske side af Sundet. Foto: News Øresund

Ti svenske kroner koster nu syv danske. Til trods for at valutakursen er økonomisk fordelagtig for personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, viser få danskere interesse for at købe bolig på den svenske side af Sundet.

I maj i år faldt den svenske krones værdi kraftigt i forhold til den danske. Efter at have kommet sig noget i sommermånederne faldt den igen – i torsdags til den laveste værdi siden 2009. I skrivende stund får du ti svenske kroner for syv danske, viser tal fra Danmarks Nationalbank.

En lav svensk krone betyder blandt andet, at svenske boliger bliver billigere for personer, som arbejder i Danmark. Men trods det er interessen for det skånske boligmarked lav blandt danskerne, hvilket overrasker svenske mæglere, fortæller Johan Nordenfelt, informationschef fra mæglerfirmaet Erik Olsson.

– Hvis vi tænker på, hvordan det var i 2007 – så var en virkelig stor del af gæsterne på visninger danskere. Og trods at forudsætningerne også er gode nu, fordi boligpriserne i København igen er meget højere, så er trenden ikke kommet tillbage.

Ifølge statistikdatabasen Örestat flyttede 4.311 personer fra den danske side af Øresund til Skåne i år 2007. Ti år senere var det tal faldet til mindre end en tredjedel, 1.296 personer.

– Nu synes man jo rent objektivt, at der burde findes gode grunde for danskerne til at flytte over Sundet igen, siger Johan Nordenfelt.

 

For de der allerede bor i Sverige, betyder den svenske krones lave værdi, at det danske arbejdsmarked bliver mere attraktivt. Svenskerne er da også blevet mere positive i forhold til at arbejde i Danmark, hvilket mærkes hos den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt.

– Vi ser en generelt øget interesse, siger Sandra Forsén virksomhedsansvarlig hos Øresunddirekt.

Samtidig mener hun, at det er svært at sige, hvor meget netop valutakursen påvirker beslutningen om, hvilken side af Sundet man vil arbejde på. Udover lønniveau påvirkes beslutningen også af, hvor langt man vil pendle.

– Da ID-kontrollen blev droppet, skete der noget. Indstillingen til det fælles arbejdsmarked blev lidt bedre, nu hvor der kun er en grænsekontrol. Men vi fremhæver valutaaspektet, når vi informerer. Delvist for at man skal være bevidst om, at man måske ikke kan regne med en lav svensk krone på langt sigt, siger Sandra Forsén.

Fodnote: Valutakursen anvendt i artiklen er den officielle fra Sveriges Riksbank. Hos vekselbureauer koster den danske krone endnu mere.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)

Fakta: Sådan påvirkes du af den svage svenske krone

Pendling: Med en svag svensk krone kan flere svenskere komme til at overveje at pendle til Danmark, da den danske løn bliver mere værd ved vekslingen til svenske kroner. Omvendt vil færre danskere overveje at pendle til Sverige.

Løn: Personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, får flere penge på kontoen. At veksle den danske løn til svenske kroner giver en relativ lønstigning i takt med at den svenske valuta falder i kurs. Omvendt får personer bosat i Danmark med job i Sverige et fald i reallønnen, når det bliver dyrere at købe danske kroner.

Bolig: Det bliver billigere for danskere at købe bolig eller fritidshus i Sverige, og dyrere for svenskere at købe i Danmark. Valutakursen påvirker hele købesummen, ikke kun den kontante del, da der er flere banker med kontor i både Sverige og Danmark, som råder deres kunder til at tage lån i samme valuta, som de får løn i.

Turisme: Danske turister i Sverige får mere valuta for pengene, og det bliver dyrere for svenskere at tage til Danmark.

International handel: Den lave svenske valutakurs medfører, at svenske varer og tjenester bliver billigere udenlands, hvilket gavner svensk eksport, samtidig med at importvarer bliver dyrere i Sverige. Det betyder, at danske virksomheder kan komme til at importere mere fra Sverige, samtidig med at den svenske import fra Danmark bliver dyrere og dermed risikerer at mindske i omfang.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik2 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.