Lockoutede Øresundspendlere skal melde sig hos a-kassen

Anders Cato er en af de cirka 2.400 personer, som bor i Sverige og arbejder som offentligt ansat i Danmark. Han tror ikke, han bliver påvirket af strejke og lockout ligeså meget som hans danske kollegaer. Foto: Privat

Der er flere faldgruber for de 2.400 personer, som bor i Sverige og er offentligt ansatte i Danmark, hvis den varslede strejke og lockout bliver virkelighed. Hvis de ikke får bidrag i form af strejkestøtte fra deres fagforeninger, bør de straks melde sig hos en svensk a-kasse for ikke at skulle risikere at miste deres optjente dage i a-kassen. Hvis de i stedet vælger at tage et konfliktlån, risikerer de et økonomisk smæk over fingrene, hvis de forlader arbejdspladsen. Konflikten gælder dog kun for dem, som er medlem af en fagforening.

Anders Cato, specialkonsulent ved Biblioteksenheden hos Slots- og Kulturstyrelsen, er en af de 2.400 personer, som bor på den svenske side af Sundet, men arbejder i den offentlige sektor i Danmark. Han er endnu ikke for alvor begyndt at bekymre sig hverken strejke eller lockout.

– Det virker mest sandsynligt, at man kommer frem til en løsning nogle dage inden konflikten bryder løs. Men det er klart, at vi har snakket meget om det på arbejdet, siger han til News Øresund.

Som Anders Cato ser det, skulle en person, som bor i Sverige, påvirkes mindre end sine danske kollegaer, hvis en eventuel strejke eller konflikt skulle bryde løs, fordi storkonflikten kan indebære, at store dele af det danske samfund lukker ned. På den anden side er han usikker på, hvad der helt præcist gælder for ham. Han har været i kontakt med sin fagforening, Bibliotekarforbundet, men har endnu ikke modtaget svar på sine spørgsmål om han, som sine danske kollegaer, får lov til at tage konfliktlån.

Ifølge Torben Gross, pressechef hos Djøf, har ens bopæl ingen betydning for retten til konfliktlån. Men dermed er det dog ikke sikkert, at det er den bedste løsning for Øresundspendlere.

Ansættelsen ophører nemlig i den periode, hvor man er lockoutet. I et almindeligt tilfælde, hvor en person, som bor i Sverige, mister sit danske job, skal vedkommende umiddelbart melde sig hos en svensk a-kasse for ikke at miste sine optjente dage i a-kassen. Personen vil da kun modtage kompensation på det laveste niveau, hvis vedkommende bliver arbejdsløs inden for et år efter konflikten.

– Det, man skal gøre som grænsearbejder ved en lockout, er, at man umiddelbart skal melde sig hos en svensk a-kasse og få vejledning der. Det skal man gøre meget hurtigt, fordi i Sverige kan der opstå huller, som gør, at man ikke har ret til a-kasse, siger Michael Rosenby, HR chefudviklingskonsulent hos Danske A-kasser, til News Øresund.

Problemstillingen med grænsependlere er ny for mange af de organisationer, som håndterer spørgsmål vedrørende strejke og lockout. Der er derfor endnu ikke nogen enighed om, hvad der gælder. Øresunddirekt anbefaler, at grænsependlere allerede nu tager kontakt til den a-kasse, de ville tilhøre i Sverige, og til deres danske fagforening for at få klargjort, hvad der gælder.

– Der er rigtig mange spørgsmålstegn i denne sammenhæng. Siden en lockout i Danmark indebærer, at ansættelsen midlertidigt ophører, kan man søge a-kasse i Sverige. Men da skal man være velvidende om, at man har syv dages karenstid, og at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Sverige, siger Malin Dahl, Arbetsförmedlingens koordinator hos Øresunddirekt, til News Øresund.

Hun understreger også, at det ikke er sikkert, om man bevilges den a-kasse, man søger, men at selve ansøgningen stadig kan være vigtig for fremtiden.

Anders Cato fra Slots- og Kulturstyrelsen er ikke omfattet af strejkevarslet, men er derimod en af de cirka 400.000 danskere, som kommer til at blive lockoutet, såfremt konflikten fortsætter så længe. Han påpeger også endnu en faktor, som kan blive et problem for svenskere, som arbejder i Danmark. Tager man et konfliktlån, og forlader man sin fagforening for i stedet at arbejde i Sverige, risikerer man at skulle betale hele beløbet tilbage på én gang. På den måde taber de muligheden for at betale lånet tilbage over kontingentet, som ellers er den sædvanlige procedure i Danmark.

– Men som sagt er det langt fra sikkert, at konflikten virkelig bryder løs. Det er fint, at alle spørgsmålene kommer, når der kun er et par dage tilbage, siger Anders Cato.

(News Øresund – Anna Palmehag)

Fakta: Vigtigt at vide

– Ovennævnte konsekvenser gælder kun for personer, som er medlem af en fagforening. Andre personer fortsætter arbejdet som før.

– Er man medlem af en fagforening, som tilbyder et konfliktlån, kan man vælge at tage imod det eller lade være. Efter konflikten sænkes kontingentet kraftigt. De, som har taget imod lånet, skal hver måned tilbagebetale et beløb, der modsvarer det sænkede kontingent. Sådan forløber det sig, indtil lånet er tilbagebetalt.

– Det er vigtigt at søge om ret til a-kasse i Sverige, efter man har arbejdet i Danmark. Den a-kasse, man tilhører, afhænger af, hvilket arbejde man har haft i Danmark, og ikke af hvilke fagforeninger, man tidligere har været medlem af.