Turisme/kultur
Mad, kultur og wellness skal skabe Øresundssamarbejde

Benedikte Kiær, Helsingørs borgmester, ser Øresund som en alsidig indtægtskilde for både sin egen by og Helsingborg. Foto: Peter Mulvany – News Øresund
HELSINGØR. Oplevelsesøkonomi kan forme erhvervssamarbejde mellem Helsingborg og Helsingør. Fælles erhvervskonference gør fortællingen om havet til mål for de to sundbyer. Lokale fisk på restauranttallerkenen, wellness i vandkanten og ture over og under vandet skal trække turister og forbruger til området.
Fede friskfangede fisk direkte fra Øresund skal på restauranttallerkenen, så nydelsessøgende søger til Helsingør og Helsingborg. Helsingør var fredag for første gang vært for Helsingborgs erhvervsuge, Näringslivsdagarna på Kulturværftet på havnekajen. Efter et forår og sommer, hvor kommunalpolitikere i de to byer har stået sammen mod fiskefjendsk sandsugning i Øresund krævede dagen, at deltagerne så vandet mellem de to byer som en kilde til indtægt.
På trods af, at der var langt mellem de svenske stemmer hos publikum, er Helsingørs borgmester klar til at invitere Helsingborgs politikere og erhvervsfolk til Danmark igen, når der næste år igen vil være Näringslivsdagar.
”Samarbejdet om Näringslivsdagarna er med til at få os tættere på hinanden. Vi ser helt klar nogle muligheder i vores fælles farvand, hvor der er oceaner af muligheder,” siger Benedikte Kiær til News Øresund.
Lokal sporbarhed af fisk
Dagens talere efterlyste kultur, konferencer, wellness og en lokal fiskerestaurant med innovative retter fra havet. Det kræver en lokal fiskeøkonomi. Hvis fisk bliver handlet og forarbejdet lokalt, vil værdiforøgelsen blive i området. Det vil styrke fiskeriet, påpegede de svenske turismeforskere Johan Hultman og Filippa Säwe fra Helsingborg. Kystfiskerne i Øresund savner markedsføringsmuligheder der fortæller forbrugerne, at deres fisk er lokalt fanget. Når fangsten forlader fiskerbåden går den ind i en fælles pulje af fisk fra andre farvande, hvor ingen længere ved, hvilken fisk, der er fanget hvor.
”Svenske fiskere mener, at det er helt afgørende for dem, at de lokalt fangede fisk er sporbare,” siger Filippa Säwe.
Den oplevelsesbaserede samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg bør ligge i de fælles fortællinger om byerne i vandkanten, lød det fra Anna Porse Nielsen, direktør i den københavnske rådgivningsvirksomhed Manto.
”Det unikke er det marine i området med de to byer, der mødes omkring noget vand. De temaer begge lande arbejder med er de samme, gastronomi, vikinger og kultur. Jeg så gerne mere samarbejde med Sverige,” sagde Anna Porse Nielsen. (News Øresund – Peter Mulvany)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
