Følg os på

Politik

Malmö får millionunderskud

Publiseret

 

malmö2

Malmö Kommune forventer et millionunderskud i år, når stigende udgifter overhaler indtægterne. Foto: News Øresund – Thea Wiborg.

OPDATERET. Kontanthjælp og hjemløse lænser Malmös budget, der i år ender på et minus på 49 millioner svenske kronor. Underskuddet er det første i en årrække og udgør få promille af det samlede budget. Næste år bliver underskuddet firedoblet. Nu søger borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh støtte fra Stockholm og truer med skattestigninger og besparelser.

Malmö Kommune forventer et millionunderskud i år, når stigende udgifter overhaler indtægterne. Det skriver Sydsvenska Dagbladet. Ud af et budget svarende til 14,6 milliarder danske kroner forventer kommunen et minus på 0,3 procent svarende til 40 millioner danske kroner. Det er især stigninger på samlet 170 millioner kroner til kontanthjælp og en hjemløseindsats, der sender 2014-budgettet under nul. Underskuddet kommer efter en lang række år med overskud og er ifølge budgetchef Mats Hansson et advarselssignal til politikerne, om at kommunens økonomi er sårbar, når omkostningerne ligger særdeles tæt på indtægterne.

I avisen advarer borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (Socialdemokraterna) om et år, hvor økonomien går lige til kanten at det holdbare.

”Det er klart, at vi ikke vil have et budget, som er så stramt, at den mindste forandring kan påvirke det,” siger hun.

Næste år stiger byens underskud til svarende til 192 millioner danske kroner i det budgetforslag, der er fremlagt for kommunalbestyrelsen. Det får det borgerlige Folkpartis Ewa Bertz til at kritisere kommunen for at være for sløve til at hjælpe hjemløse og borgere på overførselsindkomst.

”Man skulle have gjort mere tydelige indsatser for hjemløse og kontanthjælp,” siger Ewa Bertz til Sydsvenska Dagbladet.

Budgetbalance
I 1990´erne stod kommunen i en voldsom krise under den daværende svenske økonomiske nedtur. Dengang fik kommunen store underskud i lighed med andre kommuner, og det medførte, at staten indførte kravet om en budgetbalance. Sidste år kom nye regler, hvorefter kommunerne kunne overføre overskud i gode år til at dække underskud i dårlige år. Malmö Kommune får dog ikke som ventet lov at fremføre overskuddet, da det kræver, at skatteudviklingen i kommunen har været dårligere end de seneste ti års gennemsnittet.

Nu varsler Katrin Stjernfeldt Jammeh overfor Sydsvenske Dagbladet for nye skattestigninger, besparelser og beder om støtte fra staten.

”Vi identificerer aktiviteter, som behøver flere penge. En del kan vi finansierer med en skattestigning. Forhåbentligt kan en del finansieres med statslig støtte. Og vi får behov for at skære ned for vores ambitioner andre steder,” siger hun til avisen. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund12 timer ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked12 timer ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund3 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund6 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv6 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige6 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige7 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.