Erhverv
Malmø vil fremhæve erhvervslivet på tværs af Øresund – stifter ny erhvervspris
Malmø Kommune vil sætte fokus på erhvervsliv og innovation på tværs af Øresund. Derfor stiftes Malmø Greater Copenhagen Business Award, som vil blive delt ud sammen med de øvrige priser ved Malmø erhvervsprisuddeling. Prisuddelingen skal sætte fokus på en virksomhed, person eller organisation, som har haft en stor betydning for erhvervslivet eller arbejdsmarkedet over Øresund.
Malmø Greater Copenhagen Business Award er navnet på en ny priskategori, som vil blive delt ud fremover med start på erhvervsprisuddelingen på Malmø Live den 15. februar 2021. Vinderne kan komme fra hele den dansk-svenske Greater Copenhagen-region, men skal have en tydelig kobling til vækst og arbejdsmarked i Malmø-regionen.
Den nye pris udvikles i samarbejde med det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet. Muligheden for at nominere vil være åben og juryen, som skal udse en vinder, skal have en bred forankring inden for Greater Copenhagen-regionen. Nogle af kriterierne, som juryen skal arbejde efter, er nytænkning, resultater, og om virksomheden har bidraget til at skabe netværk over Øresund.
– Med prisuddelingen vil vi synliggøre dem, som har gjort en indsats og vist forretningsmulighederne i vores alt mere integrerede region. Vi vil også vise, at vi fra Malmø Kommunes side prioriterer erhvervs- og arbejdsmarkedsintegrationen over Øresund, og arbejder sammen med erhvervslivet for at muliggøre dette endnu mere i fremtiden, siger Micael Nord, erhvervsdirektør i Malmø Kommune. (News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
