Malmøs arbejdsmarkedsinitiativ med jobspor kan med tiden blive relevant på tværs af sundet

Siden 2016 har Malmø Kommune arbejdet på at lette matchning på arbejdsmarkedet i det, der kaldes jobsporet. Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), formand for kommunalbestyrelsen i Malmø betragter det som muligt, at den samme type initiativer på sigt kan blive relevante, når det gælder Øresundsregionens arbejdsmarked. Det kom frem på fredagens topmøde i den dansk-svenske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen.

Malmø Kommune arbejder med såkaldte jobspor med det formål at “forkorte vejen til arbejde og selvhjulpenhed for den enkelte og imødekomme arbejdsgiverens rekrutteringsbehov”. Indsatsen sker i samarbejde med blandt andet den svenske Arbetsförmedlingen. Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), formand for kommunalbestyrelsen i Malmø, ser et behov for at gøre mere, når det kommer til at matche arbejdskraft også i Øresundssammenhæng.

– Jeg kan se, at vi på sigt kan lave jobspor, hvor vi matcher med arbejdsgiverne og identificerer hvilke kompetencer, der er behov for, samt kobler det til uddannelse, selv på den anden side af sundet. Der føler jeg et enormt pres, ikke mindst fra dansk industri, siger hun på fredagens topmøde i Greater Copenhagen.

Øresundsaftalen i fokus

Den 20 år gamle dobbeltbeskatningsoverenskomst, Øresundsaftalen, mellem Sverige og Danmark var også på dagsordenen på mødet. Gennem den såkaldte Greater Copenhagen task force gennemfører organisationen en drøftelse om en genforhandling samt modernisering af aftalen og vil halvårligt mødes med den danske og svenske samarbejdsminister.

– Når det kommer til skatteregler, gør vi i Greater Copenhagen meget for at vise nationale parlamenter og regeringer, at vi er nødt til at gennemgå skatter og pensioner, så det bliver nemt at flytte kapital,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i Københavns Kommune, og fortsætter:

– Vi vil have skatteaftalen opgraderet, så der skabes et fælles arbejdsmarked, der gør det nemt for virksomheder og borgere at arbejde i vores fælles område, uanset hvor i regionen det ligger. Det skal vi holde fast i. Vi er gode til at rekruttere internationale talenter og rekruttere på begge sider, men efter et halvt år, når du opdager alle problemerne og alt det, du skal oplyse og rapportere, finder du et job lokalt i stedet.

Katrin Stjernfeldt Jammeh var på samme linje.

– Vi var i finansministeriet så sent som i sidste uge for at fremme forhandlingerne om skatteaftalen. De administrative forhindringer er dyre og får os til at miste potentiale, sagde hun.

Hjemmearbejde giver muligheder med Femern Bælt-forbindelsen

Under mødet fremhævede Katrin Stjernfeldt Jammeh også kombinationen af hjemmearbejde og den kommende Femern Bælt-forbindelse som en mulighed for regionen i fremtiden.

– Femern Bælt-forbindelsen reducerer den geografiske afstand og giver sammen med muligheden for hjemmearbejde også lejlighed til at vise styrken i vores region på en anden måde. Jeg ved, at der er virksomheder, der allerede arbejder på ekspansion, og jeg tror, vi vil se et stort opsving med den tættere forbindelse til Hamborg.

Greater Copenhagens årlige topmøde blev i år afholdt i Malmø og havde omkring 150 deltagere fra begge sider af sundet. Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation med sekretariat i København og 89 medlemmer fra Sjælland, Skåne og Halland.

– Det er skønt at se, at der er så stor interesse for at deltage. Vi holder møde en gang om året, men havde en pause under pandemien, og vi skifter formandskab hvert andet år mellem Sverige og Danmark. Greater Copenhagen er syv år gammel, men Skånes forhold til Danmark går langt tilbage, sagde Carl-Johan Sonesson (M), formand for regionsrådet i Skåne og formand for Greater Copenhagen i 2023, da han bød velkommen til mødet.

(News Øresund – Jenny Andersson)