Følg os på

Politik

Margot Wallström: ”Jeg bliver stadigvæk ret oprørt”

Publiseret

 

Margot

Foto: News Øresund – Johan Bävman

Hun er en af Sveriges mest respekterede politikere, men valgte verdenspolitik over muligheden for at blive landets første kvindelige statsminister. Margot Wallström har været EU-kommissær og rejst verden rundt som FN’s særlige udsending. Nu er hun vendt hjem og kan blive aktuel som minister, hvis Socialdemokraterne vinder valget til efteråret.

”Studiosis optimum – for studenterne det bedste”, står der på det lille hvide visitkort. Margot Wallström deler dem ud med en vis stolthed:

”Lunds universitet har et ganske fint motto. Det handler om at forstå, forklare og faktisk også forandre verden. Derfor anskaffede jeg mig et motto, da jeg begyndte her, men jeg sagde at de var nødt til at fikse det på latin”, forklarer hun med et smil.

Som bestyrelsesforkvinde for Lunds Universitet er Margot Wallström med og afstikker de overordnede retningslinjer for virksomheden. At styre udviklingen af et universitet med 47.000 studerende og 7.200 ansatte er ikke nogen let opgave. Mottoet fungerer som en påmindelse.

”De studerende skal være i centrum for alt vi gør. Vi skal tænke på, hvordan vi giver dem, der er unge i dag en fremtid og det bedste inden for universitetets rammer. Det begynder jo med dem. Hvis de vil komme her og studere, så bliver vi også fremgangsrige.

 

For Margot Wallström er universitetsmiljøets internationale dimension ikke uvant. Det globale perspektiv har præget store dele af hendes politiske liv.

I 90’erne forlod hun sin ministertaburet i den svenske regering og flyttede til Bruxelles. Hun begyndte som EU-kommissær med ansvar for miljøspørgsmål og avancerede derefter til viceforkvinde og José Manual Barrossos nærmeste medarbejder.

Nu hvor hun bevæger sig rundt mellem universitetsbygningerne i Lund tiltrækker hun nysgerrige blikke. Trods de mange år i udlandet, eller måske netop på grund af disse, regnes Margot Wallström som en af Sveriges mest populære politikere. Hun er flere gange blevet tilbudt at vende tilbage til indenrigspolitikken som partileder for Socialdemokraterne.

Med Sveriges største parti i ryggen kunne Margot Wallström være blevet landets første kvindelige statsminister, men hun afviste konsekvent alle sådanne tilbud.

I stedet takkede hun i februar 2010 ja til Ban Ki-mooms tilbud om at blive FN’s særlige udsending i spørgsmål som omhandler seksuel vold i konflikter. I to år rejste hun fra land til land og traf kvinder, som var blevet udsat for voldtægter.

”Vi begyndte altid besøgene i landet med at træffe overlevende og ofre. Ellers siger regeringen bare, at de har en fantastisk god lovgivning vedrørende voldtægt. Hvis vi har ofrenes historier med os, kan dette hurtigt modsiges”, konstaterer Margot Wallström.

At få ofrene til at tale med de udenlandske FN-ambassadører var aldrig noget problem. Margot Wallström mødte kvinder der løftede på kjolen og viste deres skader frem. I alle lande er der røster, som kræver at blive hørt. Historier som skal fortælles.

Havde man lyttet til kvinderne tidligere?

– Nej, mange siger at de ikke gjorde det.

 

Posten som udsending med fokus på netop seksuelt relateret vold var ny, men ifølge Margot Wallström var tiden moden til at FN skulle tage et sådant skridt. Med Hillary Clinton som udenrigsminister fik hun stor støtte af den amerikanske administration, og selv om andre lande i sikkerhedsrådet var mindre entusiastiske, så accepterede de indsatsen.

Efter to års arbejde kan Margot Wallström konstatere, at seksuel vold forekommer i alle væbnede konflikter, selv om det sker i forskelligt omfang. Hun vender sig dog mod myten om, at det skulle være uundgåeligt.

”Det største problem er, at der ikke gives nogen straf. Der har praktisk taget været amnesti for denne type af forbrydelse. Voldtægter er et tavst, billigt og effektivt krigsvåben, hvis man vil tømme en by eller sprede terror. Jeg synes det burde betragtes som skamfuldt på samme måde som at desertere”

Hvordan er du blevet påvirket af at arbejde med dette?

”Jeg plejer at sige, at man får et tungere hjerte, men mærkeligt nok også mere håb, da man træffer så mange fantastiske kvinder. Fremtiden tilhører kvinderne. Vi skal fæste lid til dem, hvis vi vil at det skal blive bedre”

Hvad ser du for tegn på at fremtiden skulle tilhøre kvinderne?

”Det er jo dem der bærer. De bærer alt, lige fra børn til vand, til brænde, til ansvar. Så er man også nødt til at ændre på det faktum, at bare tre procent af alle fredsaftaler er skrevet under af kvinder. Man kan ikke se bort fra halvdelen af befolkningen, bare fordi de ikke er stridende parter”

 

Efter mange år i politik har Margot Wallström tabt lidt af den naive optimisme, som var den drivende kraft i starten af hendes karriere, men hun tror stadigvæk at det er muligt at forandre.

”Intet er overladt til skæbnen. Det er os, der påvirker og tegner fremtiden. Men jeg er måske blevet lidt mere kynisk. Nu til dags indser jeg, at man ikke altid kan regne med den gode vilje. Det er ikke nok med kundskab for at folk skal kunne tage kloge beslutninger eller bare ville have at gøre med noget som klimaproblematikken”

Margot Wallström synes at politikerne svigter når det gælder klima. Alt nødvendigt naturvidenskabeligt bevis er til rådighed. Det der mangler er en vilje til at agere på baggrund af informationen.

”Alle mekanismer og strukturer i samfundet tilgodeser en kortsigtet tankegang. Når det handler om klimaproblematikken, skal man tænke to-tre generationer frem i tiden. Ganske få politikere har et sådant perspektiv i dag”

 

For to år siden bestemte Margot Wallström sig for at flytte hjem til Sverige. Hun har siden da helliget sin tid til bestyrelsesposter og forelæsninger.

Ud over posten hos Lunds Universitet er hun også talskvinde for den svenske stiftelse Global Challenges Foundation, som arbejder med forebyggelse af fremtidige katastrofer. Her får hun mulighed for at tale om de risici der er forbundet med dagens klimaforandringer.

”Denne problematik er blevet vigtigere for mig siden jeg blev farmor. Hver dag tænker jeg på, hvad mit barnebarn vil opleve. Når han bliver voksen, vil livet på denne planet have forandret sig dramatisk. Det er ikke engang noget vi kan gøre noget ved længere. Vi kan tilpasse os, men vi kan ikke stoppe det. Så galt er det gået”

 

Efter FN-posten har du ikke længere nogen politiske poster. Savner du ikke at være med til at tage beslutninger?

”Jo, ind imellem gør jeg. Jeg kan bliver så oprørt og frustreret over hvordan det er. Så kan man længes tilbage, men det plejer at gå over…”

(News Øresund/Øresund Magazine – Emilia Söelund)

Fodnote: Efter interviewet har Margot Wallström udtrykt ønske om at vende tilbage til svensk indenrigspolitik ved et eventuelt regeringsskifte. Der er valg i Sverige til september.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark18 timer ago

Rugekassen BioInnovation Institute i København udvider fra bioteknologi til kvanteteknologi og grøn energi

Først var det universitetsforskningen inden for bioteknologi, der skulle have støtte til at udvikle de bedste idéer til nye virksomheder...

Bæredygtighed23 timer ago

Den svenske regerings klimapolitik kritiseres – igen

For en uge siden blev den svenske regering kritiseret af OECD for sin klimapolitik. Nu slutter Klimapolitiska rådet, som har...

Sverige1 dag ago

Fødevaregiganter boykottes af Facebookgruppe i protest mod stigende priser

I mandags indledte en Facebook-gruppe sin ugelange boykot af de store dagligvarekæder i Sverige i håbet om, at det vil...

Sverige2 dage ago

Færre svenskere får en ph.d. i teknik – svenske ingeniører er bekymrede

Færre svenskere vælger at tage en doktorgrad inden for teknik, viser en ny rapport fra Sveriges Ingenjörer. Siden 2010 er...

Kultur2 dage ago

Svensk-danska kulturfonden uddeler projektstøtte på 350.000 svenske kroner

Svensk-danska kulturfonden har nu åbnet for ansøgninger til dette års projektstøtte. For at “støtte det kulturelle samarbejde mellem Sverige og...

Energi3 dage ago

Rekordlave priser på benzin i Sverige

Benzin og diesel er billigere i Sverige end i de fleste andre dele af Europa. Sammenlignet med den disponible indkomst...

Infrastruktur1 uge ago

En kraftig stigning i togtrafikken over broen bidrog til ny trafikrekord over Øresund i 2024: 105.212 rejser om dagen

2024 var det bedste år nogensinde for trafikken med Öresundståg over broen. Antallet af togpassagerer steg med 12 pct. til...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.