Erhverv
Medicon Valley Alliance styrker samarbejdet over Øresund
Mere samarbejde på tværs af Øresund og mindre fokus på global markedsføring. Det er en del af opskriften på at løse krisen i Medicon Valley Alliance, MVA. Ved et ekstraordinært årsmøde i Ørestad den 14. september skal en ny strategi præsenteres. Der skal medlemmerne også tage en beslutning om, hvor stort medlemskontingentet skal være fremover.
Søren Bregenholt, MVA’s nye formand fra medicinalkæmpen Novo Nordisk, og Petter Hartman, konstitueret direktør, er i gang med at udarbejde en ny strategi for MVA’s fremtidige arbejde.
MVA gennemfører nu et forandringsarbejde, som blandt andet har resulteret i afviklingen af det såkaldte ambassadørprogram med tre udstationerede medarbejdere i USA og Japan. Samtidig er der øget fokus på regionale netværk og der er igangsat diskussioner med andre aktører i Øresundsregionen om samarbejde.
Tidligere i år blev det besluttet, at MVA skal lede et nyt projekt om ufrivillig barnløshed, Reprounion, i samarbejde med regioner, universiteter, sygehuse og medicinalvirksomheden Ferring med et budget på omkring 15 millioner euro. Projektet er blevet bevilliget støtte fra EU’s Interregfond og er en forlængelse af et tidligere fertilitetsprojekt.
Hvordan ser den nye strategi, som I skal præsentere den 14 september, ud?
”Den er endnu ikke offentliggjort og arbejdet med at få en ny strategisk retning for organisationen er nu inde i en afsluttende fase”, siger Petter Hartman, konstitueret direktør for Medicon Valley Alliance, til News Øresund.
”Det kan dog slås fast, at MVA skal forholde sig til andre regionale initiativer, ikke mindst Greater Copenhagen, hvilket betyder at MVA’s fremtidige fokus i højere grad kommer til at handle om at realisere synergier på tværs af sundet, hvor det tidligere har handlet mere om at fokusere på internationalisering og regionens synlighed globalt. Det skal ske gennem en fokuseret og udvidet satsning på at styrke netværkene og samarbejdsrelationerne mellem vores medlemmer. Strategien vil blive præsenteret for offentligheden i løbet af september.” (News Øresund)
Læs mere:
Direktør forlader Medicon Valley Alliance
Afgørende sommer for Medicon Valley
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
