Innovation
Menneskelige møder kan styrke innovationen i Øresunds regionen
Vedrørende forsknings- og kompetenceaspekter inden for innovation klarer Sverige og Danmark sig godt. Det var den overordnede opfattelse, som talerne delte ved gårsdagens dansk-svenske innovationsdag, organiseret af Øresundsinstituttet og Ørestad Innovation City Copenhagen. Men den globale konkurrence er stor, og dansk-svensk innovation kan styrkesgennem tættere samarbejde med flere fysiske møder.
Text: Ida Edvardsson / News Øresund
Førende inden for kvanteteori, højtestimerede universiteter samt udvikling af en fødevareemballage uden aluminium med et 43 pct.mindre klimaaftryk. Det er nogle eksempler på de danske og svenske innovationssucceser, som blev fremhævet under konferencen. Men for at skabe mere innovation og øge den nordiske konkurrenceevne er der, ifølge flere af oplægsholderne, behov for meremenneskelig kontakt.
Thorsten Thormann fra Innovation District Copenhagen var en af dem, som understregede vigtigheden af disse såkaldte “Coffee Connections”. Fysiske møder fremmer idé- og projektudvikling på tværs af sektorer. Som eksempel nævnte han innovationsplanen for Københavns Universitet.
– Byg et sted, der tiltrækker aktivitet, talenter og virksomheder. Det skal ikke kun være et campusområde, men også et levende bymiljø, måske med restauranter, kultur eller andre mødesteder.
Barrierer tværs over sundet
I en paneldebat diskuterede flere innovationsaktører fra Øresundsregionen, hvordan innovationssamarbejde kan fremmes. Også her blev vigtigheden af fysiske møder betonet.
Petter Hartman, administrerende direktør for Medicon Village Innovation, nævnte flere barriererfor samarbejdet. Han mener, at prisen for at krydse broen er for høj, især med tanke på de unge. Han understregede ligeledes vigtigheden af en pålidelig broforbindelse.
-Vi har brug for stabile spilleregler, så folk tør investere på den anden side. Vi bør have elimineret den risiko, at Øresundsbroen kanblive lukket natten over på grund af for eksempel en flygtningekrise. De, der bor på den anden side, eller dem, som kommer fra Kastrup Lufthavn, skal være sikre på, at de kan møde oppå arbejde.
Afslutningsvis nævnte Hartman ønsket om mere vidensudveksling og sammenkoblede uddannelser på tværs af Øresund. For eksempel burde studerende fra Copenhagen Business School kunne tage kurser på Ekonomihögskolan ved Lunds universitet – og omvendt.
Den dansk-svenke innovationsdag er et samarbejde mellem Øresundsinstituttet og Ørestad Innovation City Copenhagen, som samler aktører fra danske og svenske universiteter, start-ups, innovationsdistrikter, klynger, virksomheder og institutioner. Den blev afholdt for første gang torsdag den 12. marts.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
