Nationalbanken: Boligejere i København står stærkt trods kraftige prisstigninger

I løbet af det seneste år er boligpriserne i København steget med op til 20 pct, hvilket er betydeligt mere end i resten af Danmark. På trods af de store prisstigninger er danske boligejere i dag bedre rustet til et eventuelt større fald i boligpriserne. Køberne er blevet betydeligt rigere, mens udbetalingerne er steget som andel af boligkøb, bemærker Nationalbanken i en ny analyse. Men hvis de kraftige prisstigninger fortsætter “og en selvforstærkende dynamik spreder sig til resten af landet, øges risikoen for makroøkonomiske ubalancer, hvilket også kan true den finansielle stabilitet”, advarer banken.

Prisudviklingen på Københavns boligmarked gennem det seneste år skiller sig ud sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Dette har fået Nationalbanken til at gennemgå udviklingen på det danske boligmarked.

”Perioder med høje boligprisstigninger har før ført til overoptimisme og været efterfulgt af store boligprisfald. Overoptimisme, afledt af udviklingen på boligmarkedet, forstærker udsving i låntagning og forbrug med konsekvenser for hele samfundsøkonomien såvel som den enkelte boligejer”, hedder det i analysen.

Lige nu er der dog ingen større bekymring over et sådant scenarie. Kreditvæksten forbliver moderat, mens boligkøbere er blevet mere økonomisk robuste.

– Det er rigtigt, at vi har set meget stor prisstigninger, men ikke over så lang en periode som op til finanskrisen, og så taler det også imod en boble, at boligkøberne i København er meget robuste. Væksten i kredit er på et helt andet niveau, end vi så op til finanskrisen, siger Nationalbankens vicedirektør Peter Storgaard till Danmarks Radio.

Derudover er forventningerne om fremtidige stigninger i boligpriserne ikke steget væsentligt det seneste år, bemærker Nationalbanken.

Mere robuste boligkøbere

Indkomststigninger er en af årsagerne til den stærke prisudvikling. I løbet af de sidste 25 år er boligkøbernes indkomst steget en smule mere end hos befolkningen som helhed.

Men det er frem for alt de voksende udbetalinger som andel af boligkøb, der har gjort husholdningerne bedre rustet til et muligt prisfald. Tendensen er steget over hele landet siden finanskrisen i 2008. Sidste år svarede udbetalingen for en typisk boligkøber i en af hovedstadskommunerne til cirka et års indkomst.

Førstegangskøbere har også styrket deres position. I 2006 havde den typiske førstegangskøber i landet slet ingen udbetaling, mens den sidste år udgjorde omkring 10 pct. af boligens værdi.

Førstegangskøbere får støtte fra forældrene

For dem, der allerede ejer et hjem, kommer en stor del af den øgede udbetaling fra tidligere boligsalg, men også opsparet kapital. Stigende udbetaling er således delvist en konsekvens af stigende boligpriser, bemærker Nationalbanken.

Men blandt førstegangskøbere er det omkring 40-50 pct. af sammensætningen af udbetalingen, der ikke kan forklares. Så førstegangskøbere har altså betalinger, der overstiger deres formue.

En sandsynlig forklaring er, at forældre i stigende grad hjælper til. Nationalbanken bemærker, at forældre til købere med de største uforklarlige udbetalinger ofte har dobbelt så store aktiver som forældre til købere med lavere uforklarlige udbetalinger.
(News Øresund)