Life Science
NCC opfører nyt hovedsæde for Genmab i Valby

Om to år flytter et af verdens mest værdifulde biotekselskaber Genmab fra Kalvebod Brygge til nye omgivelser i Valby. Virksomhedens nye hovedkontor opføres af NCC og bliver næsten fire gange større som det nuværende hovedsæde, som forvaltes af Castellum.
Den danske, børsnoteret biotekvirksomhed Genmab skal opføre et nyt hovedkontor på erhvervsområdet Kontorværket i Valby. Byggeriet starter til april, og indflytningen er sat til 2023.
Det meddeler den svensk-nordiske entreprenørvirksomhed NCC, der skal stå for opførslen af byggeriet, i en pressemeddelelse.
Det nye hovedkontor bliver på 12.500 kvadratmeter og bliver dermed næsten fire gange større end det nuværende hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, hvor virksomheden siden 2017 har rådet over 3.500 kvadratmeter i en bygning ejet af det svenske ejendomsselskab Castellum.
– Det nye domicil vil huse Genmabs førende eksperter inden for bioteknologi i deres vigtige arbejde med at udvikle nyskabende cancerbehandlinger, siger Birgitte Stephensen, der er Senior Vice President, IPR & Legal, for Genmab.
Byggeriet, der er tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling, vil bestå af fem etager formet som en kube med en atriumgård i midten. Genmab kommer til at leje sig ind hos NCC på Kontorværkets område i 15 år frem til 2038.
Medicinalvirksomheden H. Lundbeck har i forvejen hovedkontor og produktion i Valby. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Infrastruktur12 måneder ago
Snälltåget indsætter flere tog fra Stockholm til København i perioden maj-september
-
Arbejdsmarked11 måneder ago
Ny dansk-svensk skatteaftale på plads: Offentligt ansatte omfattes og hjemmearbejde være enklere
-
Øresund12 måneder ago
Økonomien i Øresund: Beskæftigelsen fortsætter med at stige i Danmark, og inflationen i Sverige faldt mere end forventet
-
Erhverv11 måneder ago
Svenske ESS Group åbner sit andet hotel i Danmark næste år
-
Sverige12 måneder ago
Svenskerne arbejder længere – den reelle pensionsalder er steget til 66 år
-
Forskning12 måneder ago
Nordisk rapport: Ingen klar sammenhæng mellem valutapolitik og vækstudsving
-
Miljø12 måneder ago
Naturvårdsverket, den svenske forvaltningsmyndighed inden for miljøområdet: Sverige vil ikke nå hverken nationale klimamål eller EU-mål med de nuværende politiske beslutninger
-
Kultur12 måneder ago
Eurovision i Malmø: Musikfestival, der også skaber bekymring for terror, optøjer og jødehad