Nordisk rapport: Ingen klar sammenhæng mellem valutapolitik og vækstudsving

På trods af at de nordiske lande har valgt forskellige valutapolitikker, hvor Finland og Danmark enten har euroen eller en valutakurs, der er bundet til euroen, mens de øvrige landes valuta er flydende, er der ingen klar sammenhæng med, hvordan væksten er steget og faldet i landene. Gennem de sidste 20 år har inflationsudviklingen været ens i hele Norden. Det viser en ny rapport fra Nordregio, der undersøger og sammenligner, hvordan de nordiske lande håndterede coronapandemien ud fra et økonomisk perspektiv, såvel som økonomisk politik generelt.

Et eksempel er, at Danmark og Sverige havde nogenlunde samme vækstudsving i den undersøgte periode på trods af, at den danske krone i modsætning til den svenske er bundet til euroen.

Landene med en flydende valutakurs kæmper dog med den ulempe, at værdien af ​​valutaen nogle gange kan stige og falde hurtigt, hvilket påvirker handlen, skriver Jesper Rangvid, professor i finansiel økonomi ved Copenhagen Business School (CBS) og forfatter til kapitlet om valuta i rapporten.

Han påpeger, at det mest almindelige argument for ikke at at indføre euroen eller binde sin valuta til euroen er, at landet skal kunne indføre sine egne tiltag i tilfælde af en krise eller større begivenhed, der specifikt rammer landets egen økonomi. Men da han ikke ser noget, der tyder på, at fast eller flydende valuta i den undersøgte periode har haft afgørende betydning for landenes vækst og inflation, sætter han spørgsmålstegn ved argumentet. Jesper Rangvid mener dog, at det ikke er umuligt, at en fast valuta kan have betydning, hvis en sådan specifik, national krisesituation skulle opstå. (News Øresund)