Tæt og forenet nordisk forsvarssamarbejde betonet i paneldiskussion på den svenske ambassade

Det er naturligt og positivt, at de nordiske og baltiske lande samarbejder tættere om forsvarsspørgsmål inden for NATO, sagde nordiske forskere og forsvarseksperter i en paneldebat på den svenske ambassade i Danmark i sidste uge. Men selvom der er stor enighed om forsvarsspørgsmål i de nordiske lande lige nu, er det ikke muligt at forudsige, hvad der vil kunne ske om få år, hvis spændingerne mellem Rusland og USA skulle aftage, påpeger Kristian Søby Kristensen, forsker i Statskundskab og International Politik ved Københavns Universitet.

Efter Finlands og Sveriges indtræden i NATO har forudsætningerne for det nordiske forsvarssamarbejde ændret sig fundamentalt, men der kan stadig være værdifuldt at fortsætte med tidligere samarbejdsformer og grupper. Dels for at fastholde konkrete projekter og planer, dels for at kunne samarbejde om spørgsmål, der ikke er store nok til at inddrage hele NATO-fællesskabet. Det mente de fem paneldeltagere, der stort set var enige om den nordiske forsvarspolitiks tilstand.

Inden for NATO har blandt andre generalsekretær Jens Stoltenberg advaret mod at danne interne grupperinger; men de nordiske forskere og forsvarseksperter så det som naturligt og ret uproblematisk, at de nordiske og baltiske lande samarbejder tættere.

– Hvis du ser på multinationale fora, er der altid en form for blokdannelse, formel eller helt uformel, og det kan også ændre sig afhængigt af emneområder. Jeg ser et potentiale for, at Norden kan arbejde sammen om det, der angår os alle, fordi vi på den måde kan fremme, at vores værdier og bekymringer står højere på NATO’s dagsorden, sagde Islands ambassadør i Danmark, Árni Þór Sigurðsson, og fik medhold fra Gunilla Herolf, politolog ved Utrikespolitiska institutet i Stockholm.

– Jeg synes ikke, vi skal nedvurdere samarbejde. Selvfølgelig skal vi involvere os i hele NATO, og det plejer vi også at gøre – Sverige vil som regel gerne være overalt, fordi vi synes, det er ret sjovt. Men det er ikke forkert at kombinere et tæt nordisk samarbejde med engagement på andre områder også. Det handler ikke kun om, at vi tænker ens, men vi har allerede et utroligt tæt samarbejde, og det er ikke noget, vi kommer til at skrotte, sagde hun.

Under diskussionen blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt panelet tegnede et alt for rosenrødt billede af nordisk enhed i forsvarspolitikken, men i øjeblikket forsvarer deltagerne dette billede.

– Der er sket en markant udvikling mellem forsvarsministerierne, selvom det ikke er sket helt på samme måde mellem udenrigsministerierne. Denne enhed findes ligeledes i forsvarssektoren, også mentalt. Det betyder ikke, at det på nogen måde er let, for der kan være temmelig ophedede diskussioner, siger Per-Erik Solli, forsvarsanalytiker ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt i Oslo.

Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet påpegede dog, at man ikke kan forudsige, hvor længe den nuværende konsensus vil vare.

– Lige nu er truslen så klar og åbenlys, men hvis man tænker fem år ud i fremtiden, hvis der skulle opstå en afspænding mellem Rusland og USA, kunne der helt sikkert opstå uenighed mellem de nordiske lande. Der foregår altid en eller anden “beauty contest” i NATO om amerikansk opmærksomhed, og den stærkt konsoliderede nordiske vinkel kan blive fragmenteret, sagde han.

Katja Creutz, forsker og programdirektør for global sikkerhed ved Finlands Utrikespolitiska institutet i Helsinki, rejste også spørgsmålet om, hvordan sammenhold og nordisk samarbejde – “det nordiske guld” – generelt ville blive påvirket, hvis der virkelig skulle blive krig.

– Det såkaldte nordiske guld er bygget op over årtier, og det er også det, vi bygger videre på inden for dette område. Vi har set, at de nordiske lande i de senere år har lukket deres grænser på grund af kriminalitet og flygtninge. Hvad ville vi gøre i en krigssituation?

News Øresund – Anna Palmehag