Milliarder i samfundsøkonomisk gevinst i Øresundsregionen, hvis grænsehindringer over Øresund afvikles, viser ny analyse

Øresundsregionens arbejdsmarked er kun integreret til 17 pct. Men hvis arbejdsmarkedet bliver integreret fuldt ud, vil det føre til en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 6,8 milliarder danske kroner for hele Greater Copenhagen. Samtidig vil nye id-kontroller ved Øresund betyde et årligt tab på 4,9 milliarder kroner for regionens virksomheder og myndigheder. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Greater Copenhagen, som har undersøgt de mulige samfundsøkonomiske gevinster i Øresundsregionen, hvis der ikke eksisterede grænsehindringer.

Greater Copenhagen har i rapporten undersøgt pendlingsmønstret for Øresundspendlingen i forhold til pendlingsmønstret i de respektive lande. Hvis regionen skulle udvikle sig som en samlet national region, hvor kun rejsetid er en hindring, ville op mod 95.000 pendle mellem Danmark og Sverige mod i dag cirka 19.000.

– Det betyder, at vi har et stort uforløst potentiale for at øge arbejdsmarkedintegrationen på tværs af Øresund, siger rapportforfatter Julie Kring Kaspersen hos Greater Copenhagen og fortsætter:

– Hvis vi nedbryder grænsehindringer, så gør vi det mere attraktivt at rekruttere og arbejde på den anden side af Øresund, hvilket giver arbejdsgiverne mulighed for at rekruttere fra en større arbejdsstyrke. En mere åben adgang til et større arbejdsmarked, det giver arbejdsgiverne mulighed for at tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere, og derved også de mest produktive. Og hvis vi har produktive medarbejdere, så er det nævnt til at øge vores effektivitet på vores arbejdsplads og væksten på arbejdspladsen, hvilket sidste ende kan være med til at gavn for vores samfundsøkonomi.

Arbejdsmarkedstiltag forventes at give produktivitetsgevinster på 1,3 mia. danske kroner

I det første scenarie ovenfor, hvor rejsetiden alene er en hindring, er det Malmø, der forventes at opnå de største produktivitetsgevinster, hedder det i rapporten. Det skyldes, at det største arbejdsmarked er på den danske side.

I et andet scenarie beregnes produktivitetsgevinsterne på grundlag af, at der vil blive indført tværnationale arbejdsmarkedsforanstaltninger, såsom en revideret Øresundsaftale. Det ville betyde en forventet produktivitetsgevinst på 1,3 milliarder danske kroner om året, hvilket vil bibringe skatteindtægter på cirka 0,6 milliarder danske kroner, fastslår Julie Kring Kaspersen.

Nye ID-kontroller vil føre til tab på 4,9 mia. danske kroner

De to sidste scenarier, som rapporten har undersøgt, er begge relateret til rejsetid. Det gælder nye faste forbindelser samt indførelse af ID-kontroller med operatøransvar. Hvis både etableringen af ​​en metro mellem Malmø og København samt en tunnel mellem Helsingborg og Helsingør bliver en realitet, forventes det at føre til et årligt overskud på 6,9 milliarder danske kroner. Ifølge rapporten forventes den største påvirkning at komme fra metroen.

– Forventningen er, at en metro vil kunne korte rejsetiden med op til 20 minutter, og at en tunnel, den vil kunne korte rejsetiden op mod 25 minutter, fortæller Julie Kring Kaspersen.

Noget der i stedet forventes at medføre produktivitetstab for regionen er indførelsen af ​​ID-kontrol med transportøransvar. Ifølge Greater Copenhagens beregning forventes en indførelse at medføre 30 minutters ekstra rejsetid over Øresundsbroen for alle pendlere i regionen, hvilket forventes hovedsageligt at påvirke den svenske side negativt.

– Det, vi er kommet frem til, er, at indførelsen af ​​ID-kontrol vil føre til et produktivitetstab på 4,9 milliarder danske kroner om året for hele Greater Copenhagen. Og det vil igen føre til et skattetab på 2,2 milliarder danske kroner om året, siger Julie Kring Kaspersen.

Mens Sjælland forventes at tabe 1,5 milliarder danske kroner i produktivitetstab ifølge dette scenarie, forudses Skåne at tabe 3,4 milliarder danske kroner.

(News Øresund)