Nordeas nye prognose – dansk økonomi tager to skridt frem og ét tilbage mens svensk økonomi lander blødt

Efter sidste års økonomiske bagslag begynder dansk økonomi at vende opad næste år, imens den svenske økonomi lander blødt fra et højt niveau. Nordea spår i sit nye economic outlook at kløften i den økonomiske tilvækst mellem Sverige og Danmark mindskes og at hele Norden følger et mere ensartet tilvækstspor.

Dansk økonomi – to skridt frem og ét tilbage

Faldende fragtpriser presser dansk søfart og dermed også den økonomiske tillvækst i Danmark. Foto fra Mærsks containerterminal i Aarhus havn – News Øresund

Det bliver de danske forbrugere som holder gang i landets tilvækst. ”Gennem de næste par år forventer vi, at taksten i dansk økonomi vil få lidt mere medvind, i takt med at de seneste års fremgang i beskæftigelsen materialiserer sig i et øget forbrug og en stigende investeringsaktivitet. Den største trussel mod en højere vækst ligger primært i udlandet” skriver Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen, i sin prognose for den danske økonomi, med overskriften to skridt frem og ét tilbage.

Den danske økonomi blev ramt af et tilbageslag i efteråret 2015, der kaster lange skygger helt ind i 2016 hvor Nordea forventer sig en økonomisk tillvækst på moderate 1,0 procent, mens BNP derefter forventes at vokse med 1,5 procent i 2017 og med 1,7 procent i 2018.

Siden finanskrisen er antallet af offentligt forsørgede minsket med 96.000 personer i Danmark. Når færre er uden arbejde samtidigt med husholdenes renteomkostninger er lave og reallønninger stiger, findes der plads til øget privatforbrug. Samtidig presses den danske eksport af minskede olieindkomster fra Nordsøen og faldende fragtpriser for den vigtige danske søfart, hvilket også afspejles i den pågående strategidiskussionen i den vigtige Mærsk koncern, som arbejder med både olie og søfart. Hertil kommer truslen om negative effekter for dansk eksport fra et kommende Brexit.

Den øgede beskæftigelse er ikke fulgt af øgede investeringer i erhvervslivet, hvilket har medført at produktiviteten er stagneret i Danmark, præcis som i en række andre lande, noterer Nordea. Det reducerer muligheden for en høj fremtidig tilvækst samtidig med at risikoen for flaskehalse øges på arbejdsmarkedet.

Boligpriserne ventes at fortsætte med at stige, men ikke så hurtigt som under det sidste år. Nordea peger på at boligpriserne påvirkes positivt af faldende renteomkostninger i kombination med et styrket arbejdsmarked.

Svensk økonomi lander blødt

Svensk eksport tabte fart i starten af 2016, hvilket afspejler sig i en pågående blød landing fra et højt niveau for den svenske økonomi. Foto: IT-firma i Lund – News Øresund

Den svenske økonomi har kørt i højeste gear, men går nu ned i kadence som følge af usikre eksportudsigter og aftagende effekter fra stimulende foranstaltninger rettede mod den hjemlige økonomi. Det forventes dog fortsat at den svenske økonomi vil vokse hurtigere end den danske.

Nordeas chefanalytiker Torbjörn Isaksson spår at den svenske økonomiske tilvækst aftager fra 3,9 procent i 2015 til en BNP-øgning på 3,0 procent i 2016, 1,9 procent i 2017 og 2,0 procent i 2018.

Først og fremmest er det husholdningerne der forventes at trække væksten i forbruget ned gear i mens eksporten faldt i starten af 2016 og den fremtidige eksporttrend betegnes som usikker. At det private forbrug ikke forventes at øge lige kraftigt fremover skyldes ifølge Nordea blandt andet at boligrenterne er stoppet med at falde, kombineret med at det nye svenske afbetalingskrav gør at boligpriserne begynder at jævne ud.

Det offentlige forbrug ventes at fortsætte med at vokse, blandt andet på basis af sidste års store flygtningestrøm til Sverige. Ændrede asylregler i kombination med ID- og grænsekontroller har dog gjort at flygtningestrømmen er mindsket markant, hvilket på sigt påvirker det offentlige forbrug.

Nordea fremhæver to svenske styrketegn:

• Beskæftigelsen for aldersgruppen 20-64 år steg til 81 procent under andet kvartal af 2016, hvilket er det højeste niveau siden 1992.
• Antallet af påbegyndte nye boliger spås til at blive 60.000 i år hvilket er det højeste niveau i 26 år. Væksten i beskæftigelsen forventes at falde og på kort sigt forklarer Nordea det med at der opstår flaskehalse i mangel erhverv, og på lang sigt med at den lavere økonomiske vækst slår igennem på arbejdsmarkedet.

Brydningstid for verdensøkonomien

”Verden befinder sig i en brydningstid” skriver Nordeas danske cheføkonom, Helge J. Pedersen, og peger på Brexit, valgkampen i USA, det mislykkede militærkup i Tyrkiet og at nu tegner sig ”konturerne af et globalt lavvækstparadigme stadig klarere”.

Prognosen peger på at det amerikanske valg kommer på et tidspunkt hvor det amerikanske arbejdsmarked er stærkt, men væksten i økonomien er svag – præcis som i Danmark. Det tolkes som et tegn på et strukturelt skifte, med en voksende servicesektor med en lavere investeringskvote og lavere produktivitetsvækst sammenlignet med fremstillingssektoren.

Men Helge J. Pedersen påpeger også at meget tyder på at frugterne fra de seneste årtiers globalisering nu er plukkede. Siden finanskrisen har mange lande fokuseret på at støtte deres egen produktionen, så protektionismen er øget samtidig med at tilvæksten i Kina er strukturelt aftagende, hvilket har forstærket afmatningen i verdenshandlen. Slutkonklusionen er at der ikke skues nogen større udsigt til at den globale tilvækst bevæger sig meget op over 3 procent over de kommende år – det er markant lavere end før finanskrisen hvor økonomien voksede med omkring 5 procent per år. Dette forstærker indtrykket af en global økonomi i stagnation, hvor realrenten ikke nødvendigvis behøver være positiv.

Nordeas prognose for den globale økonomiske tillvækst (BNP)
2015   3,1% (3,0)
2016   3,0% (3,1)
2017   3,2% (3,2)
2018   3.3% (-)

Dansk produktivitet halter efter

Mellem 2011 og 2015 øgedes produktiviteten i Danmark med blot 0,2 procent per år sammenlignet med 0,5 procent i gennemsnit for OECD-landene. Det fremgår af tal fra Finansministeriet som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede for Folketingets finansudvalg, oplyser Børsen.

I 25 lande har produktiviteten udviklet sig bedre end i Danmark – heriblandt Sverige, Norge Storbritannien og USA. Bedste udvikling har Letland, hvor produktiviteten er øget med mere end 2 procent per år. Ifølge Børsen kan det forklares med at det er lettere at højne produktiviteten fra et lavt niveau.