Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske fordel over USA vil hurtigt forsvinde; hovedsageligt på grund af for få højrisikoinvesteringer i startups samt at virksomheder i Norden er mindre. Det er konklusionen i den nye rapport Competitiveness in a Nordic Perspective, som er blevet udarbejdet af Copenhagen Economics på vegne af Nordisk Ministerråd.

Af Anna Palmehag/News Øresund

Hovedpunkterne i rapporten er som følger:

• Norden er betydeligt bedre stillet end det øvrige Europa og på niveau med USA, når det gælder produktivitet. Det skyldes et højt uddannelsesniveau og forskning af høj kvalitet, stærke institutioner og det faktum, at Norden rangerer højt i forhold til ligestilling mellem kønnene, men lavt i korruption. Produktiviteten er høj på trods af, at vi for eksempel arbejder kortere tid per person end i USA og Kina.
• De nordiske lande har også et højt opsparingsniveau, delvist på grund af en højtudviklet pensionssektor. Investeringsniveauet ligger lige over USA’s.
• Men den nordiske regions produktivitet falder. Mens den amerikanske produktivitet er vokset med 1,13 pct. om året siden 2005, har den tilsvarende stigning i Norden kun været 0,6 pct. Ifølge rapporten er årsagen, at de nordiske lande er gode til at investere i større virksomheder og materielt udstyr som fabrikker, men dårligere til højrisikoinvesteringer, hvor den store vækst finder sted: I startups og gazellevirksomheder samt inden for områder som produktudvikling, teknologi og AI. USA har ni gange mere risikovillig kapital end de nordiske lande.
• De nordiske lande er små og åbne og står derfor over for større udfordringer i den nye geopolitiske virkelighed. Vi skal kunne tilpasse vores markeder og investere i nye innovative virksomheder, hvis grænserne lukkes, eller de nuværende strukturer ændrer sig.
• De nordiske lande har færre unge, store virksomheder. De 15 største virksomheder i de nordiske lande er i gennemsnit 117 år gamle, sammenlignet med 51 år i USA og 32 år i Kina. USA har også dobbelt så mange såkaldte enhjørningevirksomheder (virksomheder til en værdi af over en milliard dollars, mens de stadig er privatejede) som de nordiske lande – og mange af de nordiske enhjørningevirksomheder flytter til USA.
• Komplekse regler, der fordrer store ressourcer, er et problem for den nordiske konkurrenceevne. Det skal også være mere attraktivt at flytte til Norden, så virksomheder får bedre adgang til banebrydende ekspertise, ifølge rapportens forfattere, som har interviewet virksomheder i de nordiske lande.
• Svage strukturer til at tiltrække mere risikovillig kapital – på trods af høg investeringskapital. Et eksempel er, at de nordiske lande bruger en forholdsvis lille andel af deres samlede pensionskapital på indenlandske investeringer.

– Når jeg læser rapporten, føler jeg mig ret stolt. Vi har et af de bedste og mest lige samfund, både hvad angår køn og indkomst. Vi har en veluddannet befolkning, professionelle og innovative virksomheder samt et uddannelsessystem, der leverer et højt kompetenceniveau. Det er skønt at læse, at det faktisk betyder noget. Men den retning, verden tager, udfordrer vores livsstil og tænkning om erhvervsliv og stat, og vi må tilpasse os. Vi er enige om, at vi skal skabe et fælles marked for de nordiske lande; vi skal skabe større muligheder, men hvordan implementerer vi det i praksis? sagde Martin Lidegaard (Radikale Venstre), da rapporten blev præsenteret på en konference i København torsdag. Lidegaard er Danmarks minister for erhvervsliv og konkurrenceevne.

Han nævnte derefter tre konkrete punkter, som Danmark og Norge ønsker at arbejde med under deres nuværende og fremtidige formandskaber for Nordisk Ministerråd: Udvinding og forarbejdning af vigtige råmaterialer; arbejde for at gøre det lettere at skalere virksomheder samt investeringer i såkaldt deep tech og især kvanteteknologi.

Disse punkter er også inkluderet i den erklæring, som de nordiske ministre for erhvervsliv og industri samt de nordiske ministre torsdag vedtog for at styrke konkurrenceevnen i Norden.