Følg os på

Infrastruktur

Ny historisk aftale om Øresundstog skal sikre flere afgange over broen

Publiseret

 

Danmarks Transportminister, Ole Birk Olesen (LA), og regionsrådsformand for Region Skåne, Henrik Fritzon (S), underskriver historisk aftale, der overdrager ansvaret for indkøb af togtrafik til Skånetrafiken, og DSB har dermed ikke længere medansvarlig. Aftalen skal træde i kraft fra december 2020, og indebærer flere togafgange i timen. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Ansvaret for indkøb af Øresundstogtrafik overdrages til Skånetrafiken, hvilket er et naturligt valg, da de fleste passagerer ombord på togene er svenskere, siger Danmarks Transportminister Ole Birk Olesen (LA) i forbindelse med underskrivelse af aftalen i dag på Malmø Centralstation.

– Det betyder dog ikke, at interessen for togtrafikken over Øresund forsvinder fra dansk hold, tilføjer ministeren til underskrivelsesceremonien.

Økonomisk set deles ansvaret stadig mellem det danske transportministerium og Skånetrafiken.

Udover ministeren var regionrådsformand for Region Skåne, Henrik Fritzon (S), også til stede. Han underskrev aftalen på vegne af Region Skåne.

– I dag er en vigtig dag for Øresundstogtrafikken, da denne aftale skal styrke integrationen i Greater Copenhagen. Vores ambition er et stærkt samarbejde mellem Danmark og Sverige, og det sikrer vi blandt andet gennem en god infrastruktur landene imellem, supplerer Henrik Fritzon under ceremonien.

Aftalen indebærer, at ansvaret for indkøb af togtrafik nu ligger hos Skånetrafiken, og trafikdirektør for Skånetrafiken, Linus Eriksson, forventer, at aftalen træder i kraft december 2020.

– Når aftalen træder i kraft 2020 vil der gå fire Øresundstog i timen til sammenligning med de tre, der kører i dag. I myldretiden vil der gå seks tog i timen, ligesom der gør i dag, så på den front er der ingen ændringer, siger Linus Eriksson til News Øresund efter underskrivelsesceremonien var afsluttet.

Frem mod 2022 vil Øresundstogtrafikken fortsat håndteres af begge landes operatører, men herefter vil det fulde ansvar for indkøb af togtrafik overgå til Skånetrafiken, tilføjer han, og her vil Øresundstogene desuden stoppe med at fortsætte ud af Kystbanen, som de ellers gør i dag. Det betyder, at togene får Østerport som dansk endestation.

Denne historiske aftale er sat til at vare i otte år, forklarer Linus Eriksson, der samtidig peger på en anden aftale om nye togsystemer langs Øresundsstrækningen. Fra 2023 forventer Skånetrafiken at gå i luften med togsystemet ”System 3”, som indebærer indkøb af seks dobbeltdækkede tog, der skal imødekomme fremtidige kapacitetsproblemer.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 uger ago

Øresundsbroen fortsætter med at slå trafikrekorder – kraftig stigning i antallet af tyske fritidsrejsende

Trafikken over Øresundsbron går bedre, end selv dens adm. direktør Linus Eriksson havde forventet. Under broens 25-års jubilæum sidste år...

Cleantech1 måned ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark1 måned ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige1 måned ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv1 måned ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige1 måned ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige1 måned ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.