Følg os på

Arbejdsmarked

Ny historisk milepæl i Danmark: Beskæftigelsen er nu på over 3 millioner

Publiseret

 

Beskæftigelsen er steget med næsten 200.000 personer siden før pandemien i Danmark. Foto og grafik: News Øresund

Energikrisen, høj inflation og stigende renter fik mange økonomer til at forudse, at dansk beskæftigelse ville falde, men den fortsætter tværtimod med at stige. I august passerede det danske arbejdsmarked en historisk milepæl, idet beskæftigelsen steg med 4.300 personer til over 3 millioner lønmodtagere, hvilket er første gang nogensinde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at beskæftigelsen siden januar 2020 – før pandemien – er steget med næsten 200.000 personer. Ældre i Danmark bliver længere på arbejdsmarkedet, mens udenlandsk arbejdskraft bidrager stærkt til stigende beskæftigelse.

Med undtagelse af et mindre fald fra juli til august er den danske beskæftigelse nu steget 28 måneder i træk. Alene det seneste år er beskæftigelsen steget med næsten 37.000 personer, og udviklingen på arbejdsmarkedet overrasker fortsat eksperterne.

— Man kan godt undre sig over, at beskæftigelsen bliver ved med at stige, for Europas økonomi er i bedste fald stagnerende, og det er Danmarks også, hvis man ser bort fra Novo Nordisk. I den situation ville virksomhederne normalt få færre ansatte, men denne gang har der været mange ubesatte stillinger at fylde og også brug for flere hænder i dele af servicesektoren, siger Danske Banks cheføkonom Las Olsen i en kommentar til Børsen.

Statistikken omfatter ikke selvstændige; men når disse regnes med, har Danmark faktisk i flere år haft en beskæftigelse på mere end 3 mio. personer. I Sverige er beskæftigelsen steget med næsten 183.000 personer siden januar 2020 og udgjorde 5.287.000 beskæftigede i september, ifølge tal fra Sveriges Statistik, SCB.

En stigning i antallet af ældre danskere på arbejdsmarkedet og udenlandsk arbejdskraft er en stor bidragyder til denne udvikling

Den langsigtede udvikling på det danske arbejdsmarked viser en markant stigning blandt to grupper. Den ene er gruppen af ældre, der i stigende grad bliver længere på arbejdsmarkedet. En analyse fra PFA, som Børsen var de første til at berette om, viser, at andelen af ældre over 55 år nu er den gruppe, der udgør den største andel af den beskæftigede befolkning i Danmark. For 10 år siden var det den fjerdestørste gruppe på arbejdsmarkedet med 18,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke. I dag er 22,7 pct. af den danske arbejdsstyrke 55 år eller ældre. Det betyder, at beskæftigelsen i denne gruppe er steget med 55 pct. på 10 år.

Den anden gruppe, der i høj grad har bidraget til stigningen i beskæftigelsen i Danmark, er den udenlandske arbejdskraft. I august 2023 var der over 310.000 fuldtidsansatte udenlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked mod knap 223.000 i januar 2020, viser tal fra jobindsats.dk. Tæller man alle udenlandske medarbejdere i Danmark med, er udviklingen gået fra godt 285.000 til knap 380.000 i samme periode. (News Øresund)

FAKTA: Højere beskæftigelsesfrekvens i Sverige
På trods af at arbejdsløsheden er højere i Sverige, er en større andel af svenskere end danskere mellem 15 og 74 år i arbejde. I Sverige var 5.314.700 personer beskæftiget i andet kvartal i år, hvilket svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 70,2 pct. I Danmark var 2.986.100 personer beskæftiget i andet kvartal i år, hvilket svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 68,1 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i befolkningen inden for et udvalgt aldersinterval, i dette tilfælde mellem 15 og 74 år.

Kilde: Eurostat

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige12 timer ago

Embedsmand hos Sverigedemokraterna spredte pro-russisk budskab – toppolitiker går på tidlig forældreorlov

Avisen Expo afslørede i denne uge, at en embedsmand hos Sverigedemokraterna (SD) – som har et forhold til en toppolitiker...

Øresund14 timer ago

Historisk lav præstation i PISA-undersøgelsen i både Sverige og Danmark

Svenske og danske elever klarer sig dårligere end nogensinde i den seneste PISA-undersøgelse fra sidste år, som blev præsenteret den...

Arbejdsmarked19 timer ago

Snart bliver det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Tusindvis af danske virksomheder, som leder efter mere arbejdskraft, kan nu se frem til muligheden for at få det behov...

Valg i Sverige2 dage ago

Partierne i den svenske Riksdag

Der er i øjeblikket otte partier repræsenteret i den svenske Riksdag. Fire af dem indgår i det nuværende Tidö-samarbejde, hvor...

Danmark2 dage ago

Ny fabrik for kvantechips skal næste år stå færdig i København

En helt ny facilitet til fremstilling af avancerede kvantechips skal bygges i København. Målet er, at Europa bliver førende inden...

Valg i Sverige3 dage ago

Ny meningsmåling: Liberalerna over spærregrænsen – første gang siden 2022

Om seks dage afholdes der valg til Riksdagen i Sverige. For første gang siden oktober 2022 ligger Liberalerna over spærregrænsen...

Arbejdsmarked5 dage ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.