Ny rapport om dansk-svensk samarbejde: Tid til forhandlinger i Øresundsregionen

Det indeværende år har været præget af forhandlinger om bl.a. en ny dansk-svensk skatteaftale, grænsehindringer og nye faste forbindelser. Efter et par år præget af effekterne af coronapandemien er regionen gået fra krise til genopretning, nye samarbejdsinitiativer og et øget hverdagsfokus på arbejdsmarkedet. Det fremgår af Øresundsinstituttets nye rapport State of the Region, om udviklingen i det dansk-svenske samarbejde.

Siden 2016 har Øresundsinstituttet analyseret regionens udvikling i rapporten “State of the Region”. Dette års rapport viser, at der er igangværende processer med forhandlinger om f.eks. at opdatere skatteaftalen mellem Danmark og Sverige og gøre det lettere for grænsependlere, der delvist arbejder hjemmefra. Samtidig undersøges grænsehindringer, som har eksisteret længe, og som har stor indflydelse på arbejdsmarkedet. Det gælder reglerne for at arbejde i både Danmark og Sverige og det faktum, at ikke-EU-borgere i dag ikke har lov til at pendle over grænsen. Det sidste vil OECD nu undersøge på opdrag af Region Skåne og Region Hovedstaden.

En splittet økonomisk udvikling påvirker i øjeblikket samarbejdet og mobiliteten på tværs af sundet. Mens den svenske økonomi i øjeblikket skrumper, vokser den danske økonomi moderat, hvilket kan forklares med en stærk dansk medicinalindustri og en historisk svag svensk krone. I september var inflationen i Danmark på 0,9 procent, mens den var på 6,5 procent i Sverige.

Danmark har helt afskaffet sin grænsekontrol, mens den svenske regering har signaleret, at den ønsker at kunne indføre ID-kontrol, selvom det er blevet kritiseret i høringssvarene fra regionale aktører. Den midlertidige grænsekontrol på den svenske side, som skulle vare i ti dage, har nu eksisteret i otte år, ifølge rapporten.

Det igangværende byggeri af Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, som skal være færdig i 2029, har sat fokus på kapaciteten i vej- og jernbanetrafikken. Mens Danmark investerer i øget infrastrukturkapacitet, har den svenske regering endnu ikke truffet beslutning om f.eks. udvidede landforbindelser ved Øresundsbroen og om at udvide jernbanelinjen mellem Lund og Hässleholm til fire spor. Flere regionale aktører mener, at de svenske tiltag halter bagefter i forhold til at imødekomme den fremtidige trafikudvikling.

Rapporten blev udgivet den 12. oktober og kan læses her.

(News Øresund)