Politik
Ny statsminister og ny regering i Sverige
Den nye svenske statsminister Magdalena Andersson (S) præsenterede en ny regering i tirsdags. 22 socialdemokratiske ministre, hvoraf ni er nye i regeringen, skal lede landet frem til valget i september 2022. Flere af de ministre som er kendt fra det tværnationale samarbejde bliver siddende på sin post, så som Anna Hallberg, minister for nordisk samarbejde og infrastrukturminister Tomas Eneroth.
Magdalena Andersson, Socialdemokraternas nye partileder, blev valgt til statsminister i Sveriges Riksdag i mandags. Tirsdag præsenterede hun en ny regering, som kun består af socialdemokrater, eftersom Miljöpartiet valgte at forlade regeringssamarbejdet, efter Riksdagen havde stemt de borgerliges forslag til budget igennem i stedet for regeringens. Magdalena Andersson præsenterede blandt andet en ny integrations- og migrationsminister – Anders Ygeman har blandt andet været indenrigsminister under flygtningekrisen og senest energi- og digitaliseringsminister. Indenrigsminister Mikael Damberg bliver finansminister, en post som Magdalena Andersson har haft siden 2014.
Nye ministre i regeringen er boligminister Johan Danielsson, erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson, energi- og digitaliseringsminister Khashayar Farmanbar, civilminister Ida Karkiainen, bistandsminister Matilda Ernkrans, kulturminister Jeanette Gustafsdotter, skoleminister Lina Axelsson Kihlblom, landsbyminister Anna-Caren Sätherberg og finansmarkedsminister Max Elger samt klima- og miljøminister Annika Strandhäll, som tidligere har været socialminister, men som forlod regeringen i oktober 2019.
Ingen ændring ses for forsvarsminister Peter Hultqvist, minister for nordisk samarbejde og udenrigshandel Anna Hallberg, infrastrukturminister Tomas Eneroth, socialminister Lena Hallengren, udenrigsminister Ann Linde, arbejdsmarkeds- og ligestillingsminister Eva Nordmark, socialforsikringsminister Ardalan Shekarabi, EU-minister Hans Dahlgren og uddannelsesminister Anna Ekström samt justitsministeren, men Morgan Johansson får også titel som indenrigsminister.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
