Ny teknologi forventes at forlænge Storebæltsbroens levetid med 100 år

Moderne teknologi i form af droner og kunstig intelligens skaber nye muligheder for kortlægning og udførelse af vedligeholdelse på Storebæltsbroen, som skønnes at øge broens levetid fra 100 til 200 år. Øresundsbroen kan være den næste i køen for at introducere den nye teknologi, fastslår Berlingske.

Sund og Bælt er partner i både Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Femern Bælttunnelen. Sammen med IBM og Rambøll har de udviklet en ny metode til at undersøge og renovere vedligeholdelsesbehovet til Storebæltsbroen ved hjælp af droner og kunstig intelligens.

I stedet for at sende folk op i de 254 meter høje pyloner fotograferer dronerne broen, og billederne analyseres derefter ved hjælp af kunstig intelligens og en stor mængde data indsamlet om, hvordan broen påvirkes af vind, vand, biler og ulykker.
– Gennem den kunstige intelligens kan vi også følge med i, hvordan skader udvikler sig, om der er konkrete steder, hvor vi er nødt til at gå ind og vedligeholde. Og så kan vi også gøre det væsentlig billigere, mere effektivt og bedre end i gamle dage, hvor vi havde folk til at klatre rundt på konstruktionerne. At komme op og inspicere ydersiden af vores pyloner er noget af en klatretur. Det koster mange penge at have folk til at hænge derude, og vi får ikke engang så præcise data, som vi kan få fra billederne, siger Sund og Bælts tekniske direktør Lars Fuhr Pedersen til Berlingske.

Ved hjælp af den nye metode skønnes Storebæltsbroens levetid at stige fra 100 til 200 år, og den nye teknologi har vækket interesse selv uden for Danmarks grænser. På nuværende tidspunkt føres der en dialog om brugen af ​​teknologien på Øresundsbroen, og det indsamlede datamateriale bruges allerede til opførelsen af ​​Femern Bælt-forbindelsen, siger Lars Fuhr Pedersen. (News Øresund)