Øresundsdebatten i uge 14: Ny ejerkonflikt i PostNord og forsøg med arbejdsuge på fire dage får plads i svenske medier

Manglende indtjening i PostNord Danmark har skabt en ny konflikt mellem medejerne Danmark og Sverige om, hvem der skal betale regningen. Men selv i Sverige begynder postleveringen at give tab. Danmark fremhæves fortsat som rollemodel i svenske medier, og denne gang drejer det sig om en række danske kommuners forsøg med en arbejdsuge på fire dage, men med uændret ugentlig arbejdstid.  Det er nogle af overskrifterne fra den seneste Øresundsdebat. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Dagens Nyheter, 3. april 2024: Den svenske regering er uenig med Danmark om PostNord
“PostNord frygtes at stå over for betydelige omkostningsstigninger efter dereguleringen af det danske postmarked. Men de to ejere, Sverige og Danmark, kan ikke blive enige om, hvis problem det er,” skriver Dagens Nyheter. Siden 1. januar i år har PostNord Danmark ikke haft nogen omfattende leveringsforpligtelse undtagen til nogle få mindre øer, international post samt breve til blinde. Det betyder, at det danske postmarked grundlæggende er blevet dereguleret, hvilket reducerer PostNords indtægter i Danmark. Dagens Nyheter skriver, at det har rejst bekymring i det svenske Regeringskansliet, som frygter, at omstillingen i Danmark vil blive dyr og også kan påvirke den svenske aktionær. Avisen citerer et notat fra et ejermøde i juni sidste år: “Hvis den nye forordning medfører omstruktureringsomkostninger for PostNord, antager den svenske ejer, at sådanne omstruktureringsomkostninger eller andre negative virkninger ikke vil påvirke koncernen eller den svenske ejer.” En lignende ejerskabskonflikt opstod, da PostNord Danmark led store tab, efter at Danmark digitaliserede al offentlig post til sine borgere, hvilket reducerede brevmængderne i landet kraftigt. PostNord rapporterede i 2016 et underskud på 1,6 milliarder kroner, da overskuddet i de svenske aktiviteter ikke længere kunne kompensere for tabene i Danmark. Da PostNord besluttede at reducere medarbejderstaben i Danmark med op til 4.000 medarbejdere, viste det sig, at mange medarbejdere havde aftaler, der garanterede tre års løn i tilfælde af opsigelse. Efter hårde forhandlinger, som blev afsluttet i slutningen af 2017, foretog landene en kapitaltilførsel på 2,2 milliarder kroner, hvoraf 1,8 milliarder blev betalt af den danske stat.

Dagens Nyheter, 29. marts 2024: PostNords administrerende direktør: Hvem skal levere posten til det svenske folk?
PostNord har også økonomiske problemer i sin svenske virksomhed, rapporterer Dagens Nyheter. PostNord forventes at få et underskud i år på sin brevhåndtering, og i et interview med avisen siger administrerende direktør Annemarie Gardshol, at “hvis der ikke sker noget, kan vi blive nødt til at frasige os public service-forpligtelsen”. I øjeblikket fastholder PostNord sin svenske public service-opgave med at omdele breve i hele Sverige, hvilket virksomheden skal kunne tjene penge på. Ifølge den nuværende lov skal 95 pct. af brevene i Sverige ankomme inden for to dage, men i 2022 og 2023 var andelen på et lavere niveau. PostNords administrerende direktør Annemarie Gardshol ønsker nu, at 85 pct. af brevene i Sverige skal leveres inden for tre dage og 97 pct. inden for fem dage. Hun har støtte fra Postfinansieringsutredningen, som foreslog niveauet på 95 pct. inden for tre dage. Ifølge rapporten forventes postomdelingen i Sverige at give et underskud på 200 millioner kroner i år, et tab på 1 milliard i 2028 samt et tab på 1,3 mia. kroner 2030.

Altinget Danmark, 3. april 2024: Troels Lund hjemsender forsvarschef: “Jeg har mistet tilliden”
Danmarks forsvarsminister Troels Lund Poulsen har besluttet at hjemsende Danmarks forsvarschef Flemming Lentfer. ” Jeg har mistet tilliden til forsvarschefen. Derfor har jeg besluttet, at han ikke længere skal stå i spidsen for Forsvaret, sagde Troels Lund Poulsen på et pressemøde ifølge Altinget. Beslutningen om at udskifte Forsvarets øverste chef efter godt tre år på posten kommer i kølvandet på tirsdagens afsløring af, at den danske fregat Iver Hiutfeldts våbensystem ikke virkede, da fregatten blev angrebet med droner fra houthi-bevægelsen i Det Røde Hav. Ifølge Altinget har Forsvarskommandoen ved flere lejligheder afleveret redegørelser for hændelsen, som har vist sig at indeholde faktuelle fejl. Den manglende tillid til forsvarschefen har dog allerede tidligere været tydelig. Da regeringen fremlagde et udspil til et nyt forsvarsforlig i midten af marts, fulgte den ikke anbefalingerne fra forsvarschefen, der ifølge Altingets kilder er blevet beskrevet som ”politisk tonedøv”.

Berlingske 3. april 2024: Dansk energiselskab får afslag på at bygge solcellepark i Sverige
Det danske energiselskab European Energy får ikke tilladelse til at bygge en stor solcellepark uden for Helsingborg. Det har Mark- och miljööverdomstolen i Sverige afgjort, skriver Berlingske og TT. Retten vurderede, at solcelleparken ville optage for meget plads på landbrugsjord.

Dagens Nyheter 2. april 2024: Dansk trend – nu indføres en arbejdsuge på fire dage i København.
Københavns Kommune indførte den 1. april mulighed for, at medarbejderne kunne arbejde fire dage om ugen i stedet for fem dage, men samme antal timer som tidligere, skriver Dagens Nyheter. “Efter coronapandemien er det blevet en tendens, der er kommet for at blive blandt danske kommuner,” siger arbejdslivsforsker Janne Gleerup til avisen. København er ikke den første kommune til at indføre en arbejdsuge på fire dage – der er allerede 15-20 andre danske kommuner, der afprøver lignende modeller, påpeger Janne Gleerup.

Dagens Industri 27. marts 2024: Togbøvl er en trussel mod Ikeas virksomheder i Älmhult
“Älmhult er selve hjertet af Ikea. Der har længe været store problemer med togtrafikken; vores medarbejdere kæmper med aflyste tog, vognmangel og forsinkelser. På lang sigt er vores udviklingsmuligheder og i sidste ende vores aktiviteter i Älmhult truet.” Det skriver seks Ikea-chefer i en debatartikel i Dagens Industri.

Sydsvenskan 25. marts 2014: Ukendt “svensk” ret – som danskerne elsker
Malmø-beboer og madinfluencer Maja Ekman er begyndt at arbejde i København og allerede i den første uge fortalte en kollega hende om “svensk pølseret”. “Alle danskere ser ud til at elske den,” siger Maja Ekman til Sydsvenskan. Hun fortæller, at mange danskere tilsyneladende tror, at det er en svensk klassiker, men faktisk er retten relativt ukendt i Sverige. Ifølge den danske historiker Caroline Nyvang stammer opskriften på “svensk pølseret” fra en kogebog med specialiteter fra hele verden, udgivet i 1931. Kogebogen er skrevet af Karen Levin, og ifølge Caroline Nyvang har forfatteren formentlig opfundet den “svenske pølseret”. Ifølge Caroline Nyvang har “svensk pølseret” ligheder med ”korv strognoff”. Opskriften er enkel: Steg løg, kogte kartofler og pølser i smør. Rør paprikapulver og tomatpuré i, og kog derefter med fløde eller mælk. Nogle gange garneres denne ret med purløg.

(News Øresund)