Følg os på

Øresund

Øresundsdebatten uge 9: Sverige ser på de forkerte ting i dansk kriminalpolitik, og kommunalpolitikere i Malmø og København vil have ny atomkraft i Barsebäck

Publiseret

 

Når den svenske regering betragter Danmark som et foregangsland inden for kriminalpolitik, ser den på de forkerte ting. Liberale kommunalpolitikere fra København og Malmø vil have nye atomreaktorer i Barsebäck. Den svenske interesse for danske løsninger er senest blevet synlig på forsiden af Dagens Industri, der beskriver, hvordan erhvervslivet i Danmark roser beslutningen om at kæde den danske krone sammen med euroen. Sydsvenske Handelskammaren fremhæver Sveriges borgerlige statsminister Ulf Kristerssons sydsvenske dilemma efter beslutningen om at “skrotte skånske jernbaneinvesteringer for 16 milliarder kroner”, samtidig med at udvidet grænsekontrol og genindført id-kontrol undersøges. Det er nogle overskrifter fra den seneste Øresundsdebat. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og kronikker samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

SVT Nyheter Skåne 28. februar 2023: Dansk kriminolog om bandekriminalitet: “Sverige har forelsket sig i de forkerte ting”
Den svenske regering ser op til de forkerte aspekter af dansk kriminalpolitik, når den taler om Danmark som foregangsland, hvor det kommer til håndtering af bandekriminalitet. Det mener den danske kriminolog David Sausdal, der arbejder ved Lunds Universitet, til SVT Nyheter Skåne. – Hvis jeg skulle vurdere forholdene i Danmark, ville jeg sige, at den straffende indsats er den mindst effektive, siger David Sausdal. Han påpeger, at svensk kriminalpolitik ofte er påvirket af andre landes succeser og nævner projektet “Sluta skjut” i Malmø, som er inspireret af et vellykket eksempel i Boston kaldet “Group violence intervention” (GVI), og som består af både gulerod og pisk; men her er guleroden netop vigtig, og eksemplet er baseret på, at det ikke virker at gøre, som politiet ellers plejer. Det, siger han, står helt i kontrast til den svenske regerings planer om visitationszoner.

Altinget 27. februar 2023: Borgmestre i København og Malmø: Lad os nu få gang i atomkraft fra Barsebäck
Atomkraftværker kan være en stabil og klimavenlig løsning på energimanglen, og derfor bør der bygges små modulære atomreaktorer, SMR, i Barsebäck, som tidligere var hjemsted for to store atomreaktorer. I Barsebäck kan atomkraft kombineres med vindkraft og solenergi. Sådan skriver to liberale kommunalpolitikere i København og Malmø i et debatindlæg i Altinget Hovedstaden: Jens-Kristian Lütken (V), der er en af borgmestrene i København og Roko Kursar (L), der er næstformand i Malmøs kommunalbestyrelse. Tidligere har Københavns socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, udtalt sig kritisk om ny atomkraft i Barsebäck.

Dagens Industri 25. februar 2023: Virksomhederne hylder den danske linje
“For 25 år siden valgte Danmark at knytte sin valuta til euroen. Et valg, som landets virksomheder er meget tilfredse med,” skriver den svenske erhvervsavis Dagens Industri på forsiden. Diskussionen om den svage svenske krone har fået både erhvervslivet og økonomerne til at rette blikket mod vores naboland mod syd,” fortsætter Dagens Industri og peger på, at den vej, Danmark har valgt, synes at have givet dansk erhvervsliv en stabilitet og forudsigelighed, som har gjort den danske krone til en mere sikker havn end den svenske.

Sydsvenskt Näringsliv 20. februar 2023: Ulf Kristerssons sydsvenske dilemma
Sydsvenska Handelskammarens administrerende direktør Stephan Müchler skriver i en kronik i sit eget tidsskrift Sydsvenskt näringsliv om sit syn på den svenske statsminister Ulf Kristersson og den borgerlige regering, når det kommer til tre spørgsmål. De har ikke “gjort noget reelt for at redde Malmøs topmoderne kraftvarmeværk Öresundsverket fra salg og nedtagning. At regeringen har skrottet jernbaneinvesteringer i Skåne svarende til 16 milliarder svenske kroner fra den nationale transportplan. Udmeldingen om, at øget grænsekontrol og genindført id-kontrol vil blive undersøgt. “Man kan med rette argumentere for, at Ulf Kristersson-regeringen har et reelt sydsvensk dilemma, som langt fra skyldes tidligere regeringer. Hvis landet skal bevare sin sammenhængskraft, og forholdene skal være nogenlunde sammenlignelige i de forskellige dele af kongeriget, kræver det en markant kursændring fra regeringens side, når det gælder synet på Sydsverige,” slutter kronikken.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur19 timer ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning20 timer ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern3 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern4 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund5 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund7 dage ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern7 dage ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.