Partierne i den svenske Riksdag

Der er i øjeblikket otte partier repræsenteret i den svenske Riksdag. Fire af dem indgår i det nuværende Tidö-samarbejde, hvor regeringen består af Moderaterne, Kristdemokraterne og Liberalerne, med Sverigedemokraterne som støtteparti. De øvrige fire – Socialdemokraterne, Venstrepartiet, Centerpartiet og Miljøpartiet – udgør oppositionen, som peger på Magdalena Andersson som statsminister efter valget.

Partier til venstre

Socialdemokraterne (S)
Kort historik: Har regeret Sverige i lange perioder gennem 1900-tallet, til tider med eget flertal, og har også siddet på regeringsmagten i 2000-tallet. Partiet har nu lavere vælgertilslutning, men er stadig langt det største parti. Har ledet oppositionen siden sidste valg og havde inden da statsministerposten fra 2014 til 2022.
Politik kort fortalt: Et socialdemokratisk parti med mærkesager som sundhedspleje, velfærd, arbejdsmarkedet og ligestilling i samfundet. Har strammet sin politik omkring kriminalitet og straf samt indvandring.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Socialdemokraterne går til valg som selvstændigt parti og forventes at få statsministerposten, hvis venstreblokken vinder. Partiet støttes op til valget af Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet, men eventuelle fremtidige regeringsforhandlinger kan blive komplicerede, da støttepartierne står langt fra hinanden.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 30,3 procent
Partileder: Magdalena Andersson

Foto: Vänsterpartiet

Vänsterpartiet (V)
Kort historik: Vänsterpartiet har en fortid som kommunistisk parti, men forlod kommunismen i slutningen af 1900-tallet. Har ofte støttet socialdemokratiske regeringer, men har aldrig siddet i regeringen.
Politik kort fortalt: Et socialistisk parti med mærkesager som ligestilling, feminisme, klima og velfærd. Kan sammenlignes med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Danmark.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Vänsterpartiet støtter en socialdemokratisk regering efter valget, men har også krævet at komme med i regeringen. Centerpartiet kan dog sætte en stopper for disse planer.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 6,8 procent
Partileder: Nooshi Dadgostar

Centerpartiet (C)
Kort historik: Centerpartiet startede som et bondeparti. Historisk set har partiet primært samarbejdet med de borgerlige partier, men også nogle gange hen over midten med Socialdemokraterna.
Politik kort fortalt: Et socialliberalt, grønt parti med mærkesager som miljø og klima, iværksætteri og landdistriktsspørgsmål. Et midterparti, der kan sammenlignes med Moderaterne i Danmark.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Centerpartiet går til valg på at støtte en socialdemokratisk statsminister. Efter valget 2018 valgte Centerpartiet at forlade sine tidligere borgerlige alliancepartnere for at undgå, at Sverigedemokraterna fik indflydelse. Centerpartiet ønsker dog heller ikke at samarbejde med Vänsterpartiet og har foreslået et midtersamarbejde med Socialdemokraterna, Kristdemokraterna og eventuelt Miljöpartiet.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 6,7 procent
Partileder: Elisabeth Thand Ringqvist

Miljöpartiet (MP)
Kort historik: Dannet i 1980’erne med rødder i miljøbevægelsen og modstanden mod atomkraft; ønskede oprindeligt ikke at placere sig på den politiske højre/venstre-skala. Kom i Riksdagen i 1988. Har samarbejdet på tværs af midten lokalt og regionalt, men er nu på venstrefløjen i landspolitik.
Politik kort fortalt: Et grønt parti med mærkesager som miljø og klima samt mangfoldighed.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Miljöpartiet går til valg på at støtte en socialdemokratisk regering og vil gerne sidde i regering. Partiet sad i regering sammen med Socialdemokraterna fra 2014 til 2021.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 5,1 procent
Talspersoner: Amanda Lind og Daniel Helldén

Partier til højre

Foto: Sverigedemokraterna

Sverigedemokraterna (SD)
Kort historik: Dannet i 1980’erne af folk fra nazistiske og racistiske kredse. I 2000’erne udviklede partiet sig til et nationalistisk og indvandringskritisk parti og har været medlem af Riksdagen siden 2010. Er nu støtteparti for den blå Tidö-regering.
Politik kort fortalt: Et nationalistisk og socialkonservativt parti med mærkesager som reduceret indvandring samt lov og orden.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Et nationalistisk og socialkonservativt parti med mærkesager som reduceret indvandring samt lov og orden.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 20,5 procent
Partileder: Jimmie Åkesson

Foto: Ninni Andersson/Regeringskansliet

Moderaterna (M)
Kort historik: Et af Sveriges ældste partier, som i sin tidligere historie har været et mere udpræget konservativt parti. Moderaterna var det næststørste parti i Rigsdagen fra 1979 til 2022, hvor Sverigedemokraterna gik forbi. Har haft statsministerposten siden 2022.
Politik kort fortalt: Et liberalt/konservativt parti med mærkesager som lov og orden, skattelettelser, arbejdsmarkedet og forsvaret.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Moderaterna leder regeringen sammen med Kristdemokraterna og Liberalerna. De går til valg sammen med disse partier og Sverigedemokraterna som et samlet regeringsalternativ.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 19,1 procent
Partileder: Ulf Kristersson

Kristdemokraterna (KD)
Kort historik: Kristdemokraterna har deres rødder i frikirkebevægelsen i Sverige, men har delvist distanceret sig fra denne arv. Medlem af Riksdagen siden 1991.
Politik kort fortalt: Et konservativt parti baseret på kristne værdier med mærkesager som sundhedspleje, lov og orden og restriktiv indvandring.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Kristdemokraterna sidder i regering sammen med Moderaterna og Liberalerna. De går til valg sammen med disse partier og Sverigedemokraterna som et samlet regeringsalternativ. Kristdemokraterna kan dog også være åbne for et midtersamarbejde med Socialdemokraterna og Centerpartiet.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 5,3 procent
Partileder: Ebba Busch

Liberalerna (L)
Kort historik: Har en lang historie i Riksdagen, tidligere kendt som Folkpartiet. Har primært samarbejdet med de andre borgerlige partier, men også et par gange hen over midten. I de seneste valgperioder har partiet haft en intern konflikt om forholdet til Sverigedemokraterna, hvor partiet har skiftet alliancer. Siden 2022 har Liberalerna siddet i en regering, der støttes af Sverigedemokraterna, hvilket har fået kendte profiler til at forlade partiet.
Politik kort fortalt: Et socialliberalt parti med mærkesager som undervisning, forsvar og europæisk samarbejde.
Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Liberalerna sidder i regering sammen med Moderaterna og Kristdemokraterna. De går til valg sammen med disse partier og Sverigedemokraterna som et samlet regeringsalternativ. Liberalerna står dog over for en reel risiko for at ryge ud af Riksdagen, da vælgertilslutningen i meningsmålingerne længe har ligget et godt stykke under de fire procent, der kræves for at komme ind.
Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2022: 4,6 procent
Partileder: Simona Mohamsson