Følg os på

Politik

Region Skånes politikere bejler til den danske regering for at fastholde samarbejdet med danske regioner

Publiseret

 

I et brev til otte danske ministre advarer regionsrådsformand for Region Skåne, Carl Johan Sonesson (M), og næstformand Henrik Fritzon om de negative konsekvenser, hvis danske regioner ikke længere må deltage i det regionale samarbejde på tværs af Øresund. Foto: News Øresund

Et dansk regeringsforslag til en sundhedsreform, der også betyder, at danske regioner ikke længere må deltage i det tværregionale samarbejde, har vakt bekymring i Region Skåne. Derfor har den politiske ledelse i Region Skåne sendt et brev til Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og syv andre danske ministre, hvori de beskriver konsekvenserne af den danske regerings forslag for samarbejdet på tværs af Øresund.

Forslaget til sundhedsreformen betyder, at det tværregionale samarbejde i Danmark flyttes til kommunalt niveau. Det vil skabe en ubalance i det dansk-svenske politiske samarbejde i Greater Copenhagen, mener formand for Region Skånes bestyrelse Carl Johan Sonesson (M) og næstformand Henrik Fritzon (S).

I brevet beskriver de, hvordan Region Skåne sammen med Region Sjælland og Region Hovedstaden samt mange kommuner gennem flere årtier har udviklet det samarbejde, der i dag hedder Greater Copenhagen, men som også er et stærkt samarbejde, når det kommer til at drive EU’s grænseoverskridende Interreg-program.

Carl Johan Sonesson og Henrik Fritzon advarer om, at det dansk-svenske samarbejde vil miste sin kraft, hvis Region Skåne ikke længere får lov til at samarbejde med de danske regioner:

“Uden de danske regioner som samarbejdspartnere, vil de mange indsatser som er igangsat af Greater Copenhagen til gavn for Øresundsregionens arbejdsmarked og infrastruktur, blive sat tilbage. Det dansk-svenske samarbejde vil blive sat flere årtier tilbage, når udvikling og opbygning af samarbejder, netværk, relationer og platforme går tabt – på bekostning af grænseregionens borgere, virksomheder og økonomi. Ligeledes vil det store bidrag af EU-midler fra Interreg til Øresundsgeografien blive direkte påvirket. For mange EU-programmer er regional forankring og koordinering af programmet helt afgørende. Hvis vi skal koordinere med 46 kommuner i Østdanmark, kommer vi ikke til at høste vækstpotentialet i grænseregionen, eller kunne nå de nordiske regeringers målsætning om at Norden skal være den mest integrerede og bæredygtige region i verden i 2030”, skriver de svenske politikere i brevet til de danske ministre.
(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik2 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.