Følg os på

Politik

Rødgrøn blok åbner op for samarbejde med Annie Lööf

Publiseret

 

Annie Lööf kan ende med at få Socialdemokraternas og Miljöpartiets støtte, hvad angår sonderingsuppdraget, hvis Ulf Kristersson taber statsministerafstemningen onsdag d. 14. november. Foto: News Øresund

Efter Moderaterna blokerede koalitionspartneren Annie Lööf (C) fra at undersøge regeringsmuligheder, åbner modsat blok, Socialdemokraterne og Miljöpartiet, op for at give hende muligheden. Det kan ske, hvis Ulf Kristersson ikke vælges til statsminister onsdag d. 14. november, skriver TT.

Sandsynligheden for, at Ulf Kristersson stemmes igennem Riksdagen og bliver Sveriges næste statsminister, er lille. Det skyldes, at de to koalitionspartnere Centerpartiet og Liberalerna begge åbent har erklæret, at de på onsdag har tænkt sig at stemme nej på Ulf Kristersson.

Baggrunden for et nej er, at den mandatfordeling, der ligger bag en Moderat-ledet regering, sidenhen vil blive afhængig af Sverigedemokraternas støtte i alle politiske spørgsmål for at skabe flertal, såfremt regeringen ikke finder støtte over blokmidten hos de røde og grønne partier.

Netop denne blokoverskridende støtte var noget, som Annie Lööf gerne ville have undersøgt, om hun kunne få stablet på benene. Men i stedet valgte Moderaterna at blokere hendes mulighed for at undersøge, det såkaldte ”sonderingsuppdrag”, hvilket Centerpartiet og Liberalerna åbent har kritiseret.

Nu åbner Socialdemokraterna og Miljöpartiet forsigtigt op for at Annie Lööf potentielt kan få sonderingsuppdraget, hvis Ulf Kristersson altså ikke vælges til statsminister.

– Vi har ikke taget stilling til det endnu, men vi har ikke været afvisende overfor, at dette kan ske, siger Socialdemokraternas gruppeformand i Riksdagen Anders Ygeman.

– Vi synes, det ville være en rimelig udvikling, hvis statsministerafstemningen fejler, at Annie Lööf kan få et upartisk sonderingsuppdrag. Vi vil gerne diskutere politik med Centerpartiet, siger Miljöpartiets gruppeformand Maria Ferm.

Miljöpartiet har længe set sig varm på en koalitionsregering mellem Socialdemokraterna, Centerpartiet, Liberalerna og dem selv. Modsat har Centerpartiet slået kraftigt på tromme for at afsætte den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven fra magtens højsæde, og partiernes ønsker karambolerer dermed med hinanden.

Omvendt har Centerpartiet og Liberalerna luftet ideen om en blågrøn alliansregering med Miljöpartiet som støtteparti. Den idé udelukkes dog ligeledes af Miljöpartiet.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige11 timer ago

Embedsmand hos Sverigedemokraterna spredte pro-russisk budskab – toppolitiker går på tidlig forældreorlov

Avisen Expo afslørede i denne uge, at en embedsmand hos Sverigedemokraterna (SD) – som har et forhold til en toppolitiker...

Øresund13 timer ago

Historisk lav præstation i PISA-undersøgelsen i både Sverige og Danmark

Svenske og danske elever klarer sig dårligere end nogensinde i den seneste PISA-undersøgelse fra sidste år, som blev præsenteret den...

Arbejdsmarked18 timer ago

Snart bliver det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Tusindvis af danske virksomheder, som leder efter mere arbejdskraft, kan nu se frem til muligheden for at få det behov...

Valg i Sverige2 dage ago

Partierne i den svenske Riksdag

Der er i øjeblikket otte partier repræsenteret i den svenske Riksdag. Fire af dem indgår i det nuværende Tidö-samarbejde, hvor...

Danmark2 dage ago

Ny fabrik for kvantechips skal næste år stå færdig i København

En helt ny facilitet til fremstilling af avancerede kvantechips skal bygges i København. Målet er, at Europa bliver førende inden...

Valg i Sverige3 dage ago

Ny meningsmåling: Liberalerna over spærregrænsen – første gang siden 2022

Om seks dage afholdes der valg til Riksdagen i Sverige. For første gang siden oktober 2022 ligger Liberalerna over spærregrænsen...

Arbejdsmarked5 dage ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.