Følg os på

Infrastruktur

Skåne får højhastighedstog tidligere end planlagt

Publiseret

 

Hässleholms nye hovedbanegård for højhastighedstog. Illustration: Hässleholms Kommuni

Højhastighedsbanen mellem Lund og Hässleholm bliver en del af den nationale infrastrukturplan som skal gennemføres senest 2029. Dermed bliver strækningen den anden, der skal bygges når højhastighedsbanen mellem Malmø og Stockholm tager form. Det meddelte Sveriges infrastrukturminister Anna Johansson (S) på en pressekonference fredag.

Regeringen præsenterede i dag direktivet til en ny national infrastrukturplan som skal vise hvordan de økonomiske rammer skal se ud og hvilke projekter som bør prioriteres mellem 2018 og 2029. Nu står det klart at anlæg af en højhastighedsbane mellem Lund og Hässleholm er en del af planen, og dermed også at byggestart senest bliver 2029, hvilket er tidligere end det som er blevet oplyst tidligere.

– Et vigtigt fokus for regeringens udvikling af samfundets strukturer er investeringer i jernbaner. Regeringens mål er at anlæg af nye stambaner til højhastighedstog skal fuldføres så Stockholm og henholdsvis Gøteborg og Malmø bindes bedre sammen med moderne og bæredygtige kommunikationer. Første strækning i et planlagt højhastighedssystem er Ostlänken mellem Järna – Linköping. Nu præsenterer vi næste strækning: Lund-Hässleholm. En jernvejsstrækning som både er vigtig i sig selv og som en del af et fremtidigt højhastighedssystem, siger Anna Johansson i en pressemeddelelse.

Togstrækningen mellem Lund og Hässleholm er en af Sveriges mest trafikerede, hvor både SJ:s X2000, Pågatog, Øresundstog og godstog ruller på sporene. Det er også en af årsagerne til at strækningen nu prioriteres i den nye infrastrukturplan.

Region Skåne modtog beskeden med glæde og mener at beslutningen er resultatet af et langsigtet arbejde fra kommuner, erhvervsliv, myndigheder og organisationer i Skåne og Østdanmark, deriblandt Region Skånes samarbejdspartnere i Greater Copenhagen-samarbejdet.

– Men infrastruktur er ikke målet, det er blot et middel til at nå vores mål. Med god infrastruktur vil vi kunne øge den langsigtede bæredygtige vækst, med miljøvenlig transport og et større arbejdsmarked, for derigennem at kunne tilbyde alle skåninge bedre velfærd og livskvalitet. Med dagens besked fra regeringen er vi nået nogle skridt nærmere dette mål, oplyser Region Skånes udviklingsdirektør Mikael Stamming i en pressemeddelelse.

Regeringen forudsætter at højhastighedsbanen som skal forbinde Stockholm med Malmø og Gøteborg skal stå færdig omkring år 2035. Den vil så blive trafikeret med tog som kører med 320 kilometer i timen. Også Danmark er i gang med at bygge en højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Strækningen bliver cirka 60 kilometer lang og trafikeres med tog med hastigheder på op til 250 kilometer i timen. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.