Følg os på

Politik

Skåne siger nej til dansk majoritet i Greater Copenhagen and Skåne Committees formandskab

Publiseret

 

Katrin Stjernfeldt Jammeh webb

Formandsskabet skal deles lige mellem Sjælland og Skåne, siger Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) og fremhæver at man allerede er enige om at dele udgifterne lige. Foto: News Øresund

Når de danske regionpolitikere i Greater Copenhagen-samarbejdet kræver mere end halvdelen af formandskabet i den kommende the Greater Copenhagen and Skåne Committee, siger Skåne nej. Hvis vi i Skåne skal betale halvdelen af udgifterne, så skal formandskabet også deles lige, siger Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S). Skånes regionrådsformand Henrik Fritzon (S) er enig.

”Fra svensk side går vi ind med lige så mange penge, som fra dansk side og så er det urimeligt, hvis vi ikke betragtes som ligeværdige parter. Men i Danmark ser man det her som et samarbejde mellem tre regioner”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh til News Øresund efter fredagens dansk-svenske bestyrelsesmøde.

Det danske forslag indebærer, at formandskabet i et fremtidigt fælles Greater Copenhagen-samarbejde skal rotere mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. I det nuværende samarbejde i Öresundskomiteen går formandsskabet kun på skift mellem Region Hovedstaden og Region Skåne.

I løbet af sommeren har det nuværende danske Greater Copenhagen-samarbejdes formand Steen Christiansen (S) og Region Skånes regionrådsformand Henrik Fritzon (S) ført diskussioner om, hvordan det fremtidige Øresundssamarbejde skal udformes. På det dansk-svenske topmøde i Kristianstad den 22. juni blev politikerne enige om, at det nuværende samarbejde i Öresundskomiteen skal omdannes til the Greater Copenhagen and Skåne Committee.

Steen Christiansen webb

Steen Christiansen (S), formand for Greater Copenhagen-samarbejdet og KKR Hovedstaden samt borgmester for Albertslund Kommune

Ifølge Katrin Stjernfeldt Jammeh er en lang række spørgsmål faldet på plads i løbet af sommeren, blandt andet at arbejdet med at løse grænsehindringer skal fortsætte inden for rammerne i det nye samarbejde. Men spørgsmålet om bestyrelsen og formandsskabet betegner hun som et centralt spørgsmål, som endnu ikke er løst.

”Set fra et dansk perspektiv ser det anderledes ud. Her betaler kommunerne til regionerne for at de skal varetage erhvervsfremmeindsatsen. Sådan er det ikke i Skåne”.

Hvis samarbejdet på tværs af Øresund kun omfatter de tre regioner og ikke de skånske kommuner og deres arbejde med erhvervsfremme, så vil samarbejdet miste slagkraft, mener Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Fritzon Haestorp Andersen webb

Formandskabet for Öresundskomiteen skifter idag mellem Region Skånes regionrådsformand Henrik Fritzon (S) og Region Hovedstadens regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). Foto: News Øresund

Til News Øresund opgiver såvel Katrin Stjernfeldt Jammeh som Henrik Fritzon, at de skånske kommuner og Region Skåne er enige om at kræve at formandsskabet skal gå på skift mellem Danmark og Sverige hvert andet år.

Ifølge Henrik Fritzon vil diskussionerne om samarbejdet fortsætte inden forretningsudvalgets møde i Öresundskomiteen den 23. september.
”Vores udgangspunkt er, at vi skal opnå en enighed i arbejdet med at omforme vedtægterne”.
”Der er en fælles forståelse af, at vi er nødt til at samarbejde, men måske på en anden måde. Vi er nødt til at have bredde i samarbejdet og synliggøre vores region”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh. (News Øresund)

 

Tidsplan for omdannelsen af Øresundskomiteen til the Greater Copenhagen and Skåne Committee

23. september – møde i Öresundskomiteens forretningsudvalg

19. oktober – ekstraordinært møde i Öresundskomiteen

4. november – ordinært møde i Öresundskomiteen

1. januar – efter beslutning på Öresundskomiteens møder i oktober og november omdannes organisationen til the Greater Copenhagen and Skåne Committee

 

Öresundskomiteen har i dag 11 ansatte og ledes af direktør Finn Lauritzen. Regionrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), er formand for Öresundskomiteen og regionrådsformand for Region Skåne, Henrik Fritzon (S), er næstformand. Öresundskomiteen har 12 medlemmer: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholm Regionskommune, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Skåne, Malmö stad, Helsingborg stad, Lund kommune og Landskrona stad.

Greater Copenhagen har ikke et eget fysisk sekretariat. Sekretariatsarbejdet varetages af medarbejdere hos de fem hovedaktører Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland og Københavns Kommune. 46 danske kommuner og to regioner står bag Greater Copenhagen og formålet er også at få Region Skåne og de 33 skånske kommuner med i samarbejdet gennem at omdanne det nuværende politiske samarbejde i Öresundskomiteen til the Greater Copenhagen and Skåne Committee. Formand for KKR Hovedstaden og Greater Copenhagen er Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune.

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund48 minutter ago

Ny rapport: Flere veje til øget pendling over Øresund

Danske eller svenske studerende, som læser i nabolandet, gør det oftest for at få adgang til noget, de ikke kan...

Valg i Sverige18 timer ago

Efter det svenske valg – sådan ser vejen til en ny regering ud

Efter weekendens meget tætte rigsdagsvalg i Sverige foreligger der endnu ikke et officielt valgresultat, og hvad der kommer til at...

Valg i Sverige19 timer ago

Indvandringskritiske Sverigedemokraterna går tilbage i 285 af 290 kommuner

For første gang går det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD) tilbage ved et rigsdagsvalg. Ifølge det foreløbige valgresultat går SD mest...

Valg i Sverige1 dag ago

Regionsvalget: Moderaterna beholder magten i Skåne

Det ser ud til, at Carl Johan Sonessons (M) borgerlige styre i Region Skåne får en tredje mandatperiode. Moderaterna går...

Valg i Sverige1 dag ago

Næsten 300.000 stemmer mangler at blive talt op – det svenske valg er endnu ikke helt afgjort

Med 6,5 millioner optalte stemmer er der kun omkring 28.000 stemmer mellem den røde og den blå blok ved det...

Valg i Sverige2 dage ago

Skånes kommuner går mere til venstre end resten af Sverige

I de skånske kommuner er venstredrejningen mere markant end i Sverige som helhed. Vänsterpartiet og Miljöpartiet går mest frem ved...

Valg i Sverige2 dage ago

Svensk valggyser: sandsynligt regeringsskifte, men få mandater skiller

Opdateret. Det svenske rigsdagsvalg blev ekstremt jævnt. Da 6.312 ud af 6.626 valdistrikter var talt op mandag aften, skilte der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.